Særlige opmærksomhedspunkter efter et overgreb
Når der er sket et overgreb, er det vigtigt, hvordan man som leder i en menighed eller et fællesskab håndterer...
Seksuelle overgreb sker desværre også i kirkelige miljøer. Derfor er det vigtigt at have viden om, hvilke processer der ofte ligger forud for et seksuelt overgreb, og hvordan processerne kan se ud i et kirkeligt miljø.
Klare retningslinjer for samvær kan også være med til at forebygge seksuelle overgreb, ligesom en plan for, hvordan man skal agere ved mistanke om krænkende adfærd eller overgreb, kan gøre, at overgrebet forhindres eller stoppes tidligt i processen.
De fem trin i denne guide hjælper dig i gang med den forebyggende indsats.
1. Kend grooming-processen
Hvorfor er det, at det seksuelle overgreb kan lade sig gøre? Det er fordi, der er opbygget en relation.
”Vi kan have en tendens til at forestiller os, at seksuelle overgreb sker ved et voldsomt, fysisk overfald, som er tydeligt for enhver. Men i de fleste sager med seksuelle overgreb, kender krænker og offer hinanden, og der har som regel været en længere proces, hvor krænkeren har bearbejdet barnet eller den unge til at overskride sine grænser og gradvist fået magten over vedkommende. Denne proces kaldes ”grooming” og involverer en række faser, som krænkeren anvender over for offeret for at kunne begå overgrebet.”
Det forklarer Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet. Han har skrevet en artikel om grooming-processen. Læs artiklen her.
Når man har viden om denne grooming-proces, kan man tidligt være opmærksom og kritisk over for de manipulerende og forførende strategier fra krænkeren.
2. Vær opmærksom på særlige dynamikker i værdibaserede fællesskaber
I værdibaserede miljøer, som kirkelige miljøer er, kan der være nogle dynamikker, som gør, at vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på risikoen for krænkelser. Læs mere om det i denne guide: “Seks ting, du (blandt andet) skal være opmærksom på i værdibaserede fællesskaber” og i i psykolog Elli Kappelgaards artikel ”Fællesskaber der lukker sig om sig selv”.
Grooming-processen kan også have en åndelig vinkel. Det fortæller Irene Rønn Lind om i artiklen: “Seksuelle overgreb i kirkelige miljøer”.
3. Udform retningslinjer for samvær
Det er vigtigt at have retningslinjer, som alle i kirken eller det kristne fællesskab kender.
Retningslinjerne skal skabe klarhed over, hvem man går til, hvis man har en mistanke. De skal blandt andet tydeliggøre, at det er den enkeltes ansvar at reagere og gå videre med sin mistanke, og at det er ledelsens ansvar – uanset om lederen er ansat eller frivillig – at stoppe ethvert tegn på grooming eller anden grænseoverskridende adfærd. Ikke mindst er det ledelsen ansvar, at lovgivningen overholdes, og at relevante myndigheder inddrages, som loven foreskriver.
Retningslinjerne kan også indeholde anbefalinger om det gode samvær med børn og unge og for eksempel konkrete anvisninger på, hvordan man putter børn på lejre, hvad man gør, hvis der er en, der har brug for en samtale – og hvordan det helt praktisk foregår med knus og kram. På den måde er retningslinjerne ikke kun forebyggende, men de kan også beskytte mod falske anklager.
Se et eksempel på konkrete retningslinjer i Frikirkenets hæfte ”Det gode samvær i kirkens børne- og ungdomsarbejde – og sådan forebygger vi seksuelle overgreb og andre krænkelser” (side 4-6).
4. Gør opmærksom på retningslinjerne for samvær
Retningslinjerne skal også følges op af handlinger, og derfor er det vigtigt at gøre sig klart – og gerne skrive ned – hvordan man regelmæssigt vil drøfte dem og gøre opmærksom på dem, for eksempel ved sæsonstart, årsskifte eller før konfirmandlejre.
På den måde vil der blive indarbejdet en struktur og en praksis, som skaber opmærksomhed i forhold til, at en usund relation ikke får lov til at udvikle sig til et decideret overgreb.
5. Udform en handlingsplan
Ligesom der skal være retningslinjer for samvær, skal der også være retningslinjer for, hvordan man skal handle ved mistanke om overgreb – en klar handlingsplan.
En handlingsplan kan også modvirke de dynamikker, der kan være i værdibaserede miljøer, hvor man af hensyn til fællesskabet eller relationer kan være tilbageholdende med at reagere på mistanke.
Se et eksempel på retningslinjer for, hvordan man skal handle ved mistanke om overgreb i Frikirkenets hæfte ”Det gode samvær i kirkens børne- og ungdomsarbejde – og sådan forebygger vi seksuelle overgreb og andre krænkelser” (side 10-11).
Sammen med retningslinjerne skal der også være kontaktoplysninger på dem, der skal kontaktes.