Kære brevkasse
Jeg har datet en mand over to måneder og blev droppet for et par uger siden. I begyndelsen var han meget betaget af mig, og vi kom meget hurtigt tæt på hinanden. Undervejs begyndte jeg at udvikle følelser for ham og troede, at han havde det på samme måde, da alt indikerede det. Men to måneder efter begyndte han pludselig at blive fraværende, og da jeg spurgte ind til det, skulle han lige have en kort tænkepause.
Næste dag fik jeg så at vide, at han ikke havde følelserne i det. Jeg havde godt bemærket, at han var begyndt at trække sig lidt, men til at begynde med forklarede han det med, at der var andre ting, der fyldte, og det ikke havde noget med mig at gøre. Det valgte jeg at tro på, så da han pludselig gav udtryk for, at vi ikke skulle fortsætte med at ses, blev jeg chokeret og sønderknust. Jeg reagerede med afmagt og vrede og forlangte en forklaring, da han havde givet udtryk for at være glad for mig, men så pludselig ændrede holdning.
Han kunne ikke komme med en forklaring på, hvorfor det pludselig ændrede sig for ham, men han var i hvert fald meget ked af at have såret mig og havde ikke haft intentioner om at vildlede mig. Jeg var fortsat vred, men kontakten døde herefter. To uger senere fandt jeg så ud af, at jeg var blevet gravid med hans barn. Jeg kontaktede ham og fortalte ham det. Han holdte fast i, at vi to ikke skulle være sammen, og hans ønske var, at jeg ikke beholdt barnet.
Jeg kunne ikke gå imod hans ønske og bondefange ham på den måde, så vi nåede frem til, at en abort var bedst. Jeg var meget sårbar i situationen og gav udtryk for, at det ville blive svært at gennemføre aborten alene. Han ville gerne være behjælpelig, men han var samtidig bange for, at hans tilstedeværelse ville forværre situationen og gøre mere skade på mig især. Det havde han en pointe i, da jeg jo stadig havde følelser for ham.
Efter det havde vi meget begrænset kontakt på sms. Jeg opdaterede ham ift. lægebesøg, og samtidig fik jeg også skrevet en masse om, hvor svært det var uden ham, og at jeg fortsat havde svært ved at begribe alt det, der var foregået. Han havde meget svært ved at svare mig, men når han gjorde, så gav han kort udtryk for, at han fortsat var ramt af det hele og var ked af over at påført mig al den smerte, og at han havde brug for at komme sig. Herefter skrev jeg ikke mere til ham, for jeg ville bare ende med at gentage mig selv, og det virkede ikke til, at han havde mere at sige og bare ville have noget afstand.
Jeg er nu efterladt med hjertesorger og har samtidig gennemgået en abort. Mit spørgsmål er, om jeg er blevet tilknyttet til en mand alt for hurtigt? Her efter bruddet får jeg det nogle gange dårligt over at have slynget mine følelser ud på den måde, men andre gange tænker jeg, at jeg jo bare har handlet ud fra erfaring. Han var uden tvivl vild med mig, mens vi datede. Han tog altid initiativ til at tale om de lidt mere seriøse emner såsom fremtid og var i det hele taget meget nærværende, hvilket over for mig indikerede, at han så noget potentiale i mig. Så det var jo bare perfekt, at jeg nu også var begyndt at få følelser for ham.
Herudover kan jeg til tider også blive vred på ham, fordi han helt har trukket sig, især når han ved, at jeg har gennemgået en abort. Samtidig er jeg jo klar over, at jeg ikke kan forvente noget af ham, når vi hverken dater eller er sammen. Min oplevelse af ham har været, at han er en god og ærlig fyr, så jeg tror på ham, når han siger, at han ikke har haft dårlige intentioner med mig. Jeg har bare meget svært ved at finde hoved og hale i alt det, der er foregået, derfor skriver jeg nu herinde.
Kære du
Tak for dit brev!
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at der er sket rigtig meget i dit liv de sidste måneder. Der er og har været mange følelser, og det giver god mening, at det lige nu kan være svært at finde hoved og hale i det. Du beskriver, at du mødte en mand, som var betaget af dig, og du fik ligeledes følelser for ham. Efter et par måneder slutter han forholdet, og det gør dig både ked af det og vred. Derudover var du blevet gravid og har gennemgået en abort med den begrundelse, at jeres forhold sluttede.
Dit spørgsmål er, om du er blevet knyttet til en mand alt for hurtigt?
Jeg vil gerne give dig et svar, som ikke bare er et ja eller et nej. Når to mennesker mødes, sker der nemlig både noget hos én selv, hos den anden og imellem de to mennesker.
Det kan lyde til, at I har oplevet en forelskelse med alle de følelser, som det kan føre med sig. Fascination, beruselse og en fornemmelse af, at der kun er os to i verden. Det er noget af det, som en forelskelse medfører. Forelskelse er ikke en varig følelse, og det er forskelligt, hvor hurtigt forelskelsen ændrer sig til et mere nuanceret blik på den relation, som man har til sin kæreste. Hvis man skal opbygge et langvarigt forhold, kræver det kendskab, venskab og en afstemning af værdier, holdninger og ikke mindst tid til at mærke sig selv og hinanden i relationen.
Du beskriver også, at forelskelsen gav dig en følelse af, at han var betaget af dig, og at han så potentiale i dig. Det er følelser, som vi alle kan blive overvældet af at mærke, og som får os til at føle, at vi har værdi og betydning. Derfor kan det også være smertefuldt, når relationen brydes, og det kan give en følelse af svigt og forladthed. Måske kan du genkende noget af dette, og måske er det nogle af de følelser, der er svære at finde hoved og hale i?
Du skriver også, at du kan blive vred på ham. Vrede er reaktion på, at noget er vigtigt. Vrede er kraftfuld og kan fx ofte dække over ked- af-det-hed, en længsel efter at føle sig valgt til eller en sorg over at have mistet noget betydningsfuldt. Derfor kan din vrede mod ham også være et udtryk for den sorg, du har over at have mistet ham og den relation, som du mærkede, var betydningsfuld for dig.
Så for at vende tilbage til dit spørgsmål, om du har knyttet dig til en mand alt for hurtigt, så er forelskelse og det at knytte sig til en partner noget, der kalder på opmærksomhed og tid. Et forhold bygger på mere end følelser af forelskelse og tiltrækning. Det kræver netop åbenhed og kendskab til hinanden for at finde ud af, om det netop er et forhold, som begge parter har lyst til, at der skal bygges videre på. Du kan læse flere tanker om det at indgå i et parforhold her.
En anden pointe, som jeg gerne vil skrive et par linjer til dig om, er din situation med at have fået en abort. Du skriver ikke meget om, hvordan det påvirker dig, men når du fortæller, at du har svært ved at finde hoved og hale i det hele, så findes der undersøgelser, som peger på, at der kan være følelsesmæssige reaktioner efter en abort, som kan være svære at gå med alene. Derfor vil jeg blot til sidst opmuntre dig til at være opmærksom på den del af din situation. Og måske kan det være brugbart for dig at dele det med en anden ven/veninde eller eventuelt din læge, så du ikke går med de følelser alene.
De bedste hilsner til dig.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
