Hej
Jeg skriver her, fordi jeg er lidt i vildrede om, hvad der er op og ned. For to dage siden spurgte jeg ham, hvordan han synes det gik med vores forhold, og om han følte, vi var kærester. En gang imellem kan jeg godt lide at tjekke ind med ham for at være sikker på, at det går godt, og at der ikke er noget, der bliver holdt tilbage, fordi det kan være svært at sige.
Til det spørgsmål bliver han først stille og siger så, at han faktisk den sidste lille måneds tid har følt at vores forhold var blevet mere venskabeligt og mindre kæresteagtig.
Dette kommer som et chok for mig, fordi jeg følte, det gik mega godt. Han havde ikke ændret sin attitude mod mig. Dertil tilføjede han, at hans lunte nok havde været lidt kortere mod mig end normalt, hvilket jeg ikke rigtig sådan har tænkt over overhovedet. Det jeg dog har lagt mærke til er, at når jeg har prøvet at kysse ham, har han virket lidt afvisende.
Jeg beder ham om at rate fra 0-10, hvor dårligt han synes det står til, hvor 0 er bare venner, og 10 er, som det var før. Her rater han 6. Så det er jo ikke helt skidt, men selvfølgelig på vej ned ad en dårlig vej.
Han siger, at han gerne vil kæmpe for det. Han håber på, at vi kan komme igennem det, da han elsker mig og elsker at være sammen med mig. Det sidste års tid, har vores forhold også været anderledes end før, men jeg har bare tænkt, at det var i forbindelse med at vi begge var flyttet hjemmefra (ikke sammen) og startet på universitetet. At det var den naturlige gang i et forhold.
Der har ikke været meget intimitet, men derimod meget fjolleri og ikke så meget seriøst og kæresteagtigt. Så jeg kan jo et eller andet sted godt se, hvorfor det måske er begyndt at blive mere venskabeligt. Det med den manglende intimitet er helt klart noget jeg må tage på mine skuldre. “Lysten” har bare været nærmest ikke eksisterende hos mig, og jeg har bare ikke følt overskud til det.
Vi har den sidste måneds tid også været meget sammen (hver dag), hvilket vi normalt ikke er. Han har i starten af vores forhold givet udtryk for, at han godt kan lide at føle, at han savner mig, og at det kan blive for hverdagsagtigt.
Mit spørgsmål er bare, hvad skal jeg gøre, og hvad kan jeg gøre? Har han brug for space til at tænke over, hvad han føler? Det virker til, at han selv ikke ved, hvad der foregår inde i ham, og hvorfor det sker. Har han bare brug for at mærke, at han savner mig? Eller ville dette skubbe os længere væk fra hinanden igennem sådan en “krise”? Jeg vil rigtig gerne kæmpe for det, men jeg kan ikke være i denne her uvished. Han siger nemlig det ene (at han har mistet følelserne lidt for mig), men han viser det andet, at han stadig er meget kærlig i form af kys og kram og nusse, som han altid har gjort.
Hvad kan jeg gøre for at vi kommer igennem det her bedst muligt?
Mvh hende den forvirrede
Kære forvirrede
Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at det er svært at opleve en tvivl på forholdet og din kærestes følelser. Jeg har lidt tanker ind i det, som jeg vil prøve at dele, og som I måske kan snakke sammen ud fra.
Som jeg forstår det, så har I været kærester i længere tid, men jeres relation har ændret sig i den sidste tid, fordi I har været mere sammen, og det er blevet mere hverdagsagtigt. Dette er ikke en ualmindelig proces, men egentlig ret naturlig. I er formentlig gået fra at have været forelskede, hvor der er mange følelser og meget nyhedsværdi i at være sammen. Særligt når der går tid imellem, at man ser hinanden, og man når at savne hinanden. Når forholdet bliver mere hverdag, kan der ofte ske det, at følelserne ikke er helt så store længere, fordi forelskelsen måske er stilnet lidt af. Nu bæres kærligheden også af, at I vælger hinanden til, selvom følelserne ikke er de samme. Det betyder ikke, at følelserne ikke har betydning længere, men der skal måske gøres noget andet, for at de kommer frem, og det bliver måske mere drypvist.
Noget, der måske kan være en hjælp, er at bruge tid sammen, hvor I gør kæresteting, lidt som en date. Måske skal I prøve at gøre noget, som I ikke plejer at gøre sammen? Se hinanden i nye roller.
Prioritere intimiteten, for det er noget, som gør at relationen adskiller sig fra et venskab. Læs mere om hvordan her.
Det kan også være, at I i en periode måske ikke skal ses hver dag, men aftaler, at I tager på date sammen den kommende fredag eller lignende, så I lige når at mærke savnet af den anden.
I kan måske bruge tid på at snakke om nogle ting, som der normalt ikke er tid til i hverdagen. Der findes diverse samtalespil for par. I kan også tale om, hvad I faldt for ved den anden i sin tid – måske er der brug for, at noget får mere plads i jeres forhold. Måske kan du også vise din kæreste dit spørgsmål og mit svar, så kan I få en snak ud fra det.
I kan også tage dennne test og finde ud af, hvilket kærlighedssprog I hver især har. Læs mere om de fem kærlighedssprog her.
Dette var lige lidt inspiration til, hvordan I måske kan få nogle af følelserne frem igen. Håber det kan være til hjælp. Og som sagt er det ikke unormalt, at følelserne forandrer sig. Det vigtige er, om man stadig har ønsket om at ville være sammen med hinanden og prioritere hinanden, da følelser kommer og går. Forholdet kan ikke bygge på følelser alene, det bygger også på venskab, vilje, respekt, ærlighed osv.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
