Forældretyper

Forældre er afgørende, fordi de former børnenes måde at se verden, sig selv og andre på. Derved følger forældrenes måde at relatere til deres børn på, børnene resten af livet. Der er rigtig mange måder at være forældre på. Jeg har her valgt at definere og fokusere på fem forældretyper: krævende, fraværende, tyranniske, umodne og evige forældre, og hvilke konsekvenser disse typer kan have for de voksne børn. Fælles for typerne er, at noget går skævt. Jeg beskriver derved ikke den “gode-nok” forælder. Formålet er ikke at placere skyld, men at sætte fokus på uhensigtsmæssige mønstre, som kan gå i arv i generationer, hvis de ikke brydes. Det er vigtigt at huske, at langt de fleste forældre gør deres bedste ud fra deres forudsætninger. Men det voksne barn har ansvar for at rydde op i barndommens bagage, så det værdifulde gemmes og det uhensigtsmæssige smides ud.

Den enkelte forælder kan være et mix af flere typer, eller ligne en type i større eller mindre grad. Nogle typer vil være mere typiske for det ene køn. Ofte vil barnets to forældre være forskellige typer.

Den krævende forælder

Den krævende forælder forsøger at leve det perfekte liv og accepterer ikke barnets fejl og svagheder.

Krævende forældre kan være perfektionistiske, og frygte uorden, snavs og fejl. De lægger stor vægt på det ydre og orden, at facaden ser godt ud, status, materielle forhold, eller hvad andre mener. De kan indirekte stille krav om, at følelser skal være perfekte. Der er ikke plads til store følelser, hver-ken svære eller glade. Forældrene kan ligeledes kræve, at børnene skal være de bedste. Der er fokus på vindere og foragt for tabere. Forældrene presser mest, når børnene har mest brug for støtte, for eksempel i forbindelse med konkurrencesituationer. Krævende forældre ønsker at være perfekte, så andre kan elske dem, og de forsøger at gøre deres børn perfekte, så forældrene kan elske børnene. Det lykkes dog aldrig, og derfor er der overdreven kritik i hjemmet.

Krævende forældre kan også være præget af moralisme og frygte tvivl og usikkerhed. Derfor søger de en sikker overbevisning i et bestemt kirkesamfund, trosretning, organisation eller filosofisk system. De har en kompromisløs trofasthed mod ritualer og overbevisning, hvor der ikke er plads til spørgsmål, uenighed og nye tanker. De kræver regelbundet adfærd, fordi de bliver urolige over tilværelsens gråzoner. Alt i livet opfattes ud fra rigtigt/forkert, altid/aldrig, dem/os – “vi har altid ret – de andre tager fejl”. Forældrene kontrollerer barnet via skam. Barnet har ikke bare gjort noget forkert, så det er skyldigt – det har gjort det unævnelige, så det bør skamme sig og fortjener at miste forældrenes respekt og opleve deres foragt. “Burde”, og hvad andre måtte tænke, fylder meget for moralistisk krævende forældre.

Konsekvenser for de voksne børn
De voksne børn kan opleve følelser af underlegenhed, tvivl på sig selv og angst. De kan være tvangsprægede og følelsesmæssigt hæmmede. De føler sig værdsat for det, de gør, i stedet for dem, de er. Følelsen af aldrig at kunne leve op til forældrenes krav kan medføre skam. Når moralismen har fyldt, kan de opleve nedsat initiativ, mistillid og godtroenhed. De kan være socialt isolerede, fordi dem “udenfor” er farlige. De kan opleve en skæv intellektuel udvikling, fordi det ikke er ok at stille spørgsmål eller være i tvivl. Det kan også give komplikationer i det åndelige liv i form af en kuet eller legalistisk tro, eller få de voksne børn til helt at forlade forældrenes tro.

Den fraværende forælder

Den fraværende forælder er karak-teriseret ved ikke at være fysisk eller følelsesmæssigt tilstede i sit barns liv.
Denne forældretype kan vise sig på mange måder. Det kan være den travle forælder, som sjæl-dent tager sig tid til sine børn. Det kan være forælderen, som er en populær prædikant, og for hvem menighedens/de ufrelstes behov altid kommer før familiens. Det kan være den selvrealiserende forælder, der er så optaget af egne projekter og egen udvikling, at børnenes behov for interesseret opmærksomhed overses. Det kan være faderen, der overlader børneopdragelsen og samværet med børnene til moderen. Han ser ikke betydningen af, at han som far bidrager med kærlighed, interesse, forventninger og disciplin. Eller det kan være faderen, der kun stiller op, når der skal disciplineres, men ikke er der til at støtte og opmuntre børnene følelsesmæssigt. Det kan være forældre, som er for-svundet bag avisen eller tv’et. Eller forældre, som er opslugt at egne problemer, for eksempel sygdom. Og det kan være forældre, som er permanent fraværende på grund af skilsmisse eller dødsfald.

Konsekvenser for de voksne børn
De voksne børn kan tvivle på egen værdi, fordi de som børn oplevede, at der var noget eller nogen andre, der hele tiden var vigtigere. Det kan gøre det svært for dem at stå ved egne behov og tro på, at andre har omsorg for dem. De kan opleve usikkerhed, som får dem til konstant at søge bekræftelse. De mangler den bekræftelse i deres identitet, som den fraværende forælder med sit specifikke køn skulle have givet. De kan opleve vrede over det, de ikke har fået, hvilket kan påvirke relationer i nutiden, fordi de overreagerer. De kan opleve frygt for mange ting, men især separationsangst – angst for igen at blive adskilt fra en, der er følelsesmæssig vigtig. De kan opleve skam og blive meget stræbende. De forsøger at fortjene sig til kærlighed ved det, de gør, fordi de ikke føler sig elsket for det, de er. De kan også gøre oprør mod det, der tog forælderen fra dem, ved at leve helt modsat.

Den tyranniske forælder

Den tyranniske forælder er karakteriseret ved at være en hensynsløs enehersker, der misbruger sin magt over barnet.

De tyranniske forældre bruger rå magt, nedgørelse og det at vække frygt til at kontrollere børnene. Det udlægges ofte som, at børnene skal have respekt for forældrene. De tror, at de ejer børnene, og de markerer tydeligt, at de er boss, og at de bestemmer. Deres behov kommer før alle andres, og de har krav på respekt og taknemmelighed fra andre. Alt, hvad de tyranniske forældre siger og gør, er i orden. Følg deres regler, ellers vanker der. De overreagerer på uenighed eller ulydighed. De tyranniske forældre er overbevist om, at man ikke kan stole på nogen. De stoler ikke på deres børn, og børnene skal heller ikke stole på nogen, da tillid er naivt. For at føle sig tryg i verden, nedgører forældrene andre mennesker, der-iblandt deres børn. Børnene skal ikke tro, at de er noget.

Denne forældretype kan ligeledes være voldelig eller udøve seksuelt misbrug og føle sig i sin gode ret til det. Det er børnenes skyld, at forældrene bliver nødt til at ty til vold. Der er ringe impulskontrol, så de mister besindelsen ved den mindste anledning. De tyranniske forældre adskiller sig fra andre typer, fordi det virker som om, at de ønsker at knække deres børn.

Konsekvenser for de voksne børn
De voksne børn kan have svært ved at komme følelsesmæssigt tæt på andre mennesker, fordi det ikke var muligt at skabe en følelsesmæssig tilknytning til forælderen. De er præget af mistroiskhed og en generel frygt for verden som et farligt sted, fordi de, som skulle beskytte dem, var dem, der gjorde dem ondt. De kan reagere ved at være i konstant kamp, hvor de blandt andet gør oprør mod alle former for autoriteter. De kan vælge at blive som forældrene, aggressive, egoistiske og dominerende. Eller de kan blive underdanige, hvor de har svært ved at stå op for sig selv. De vil måske underpræstere i forhold til egne evner, hvilket kan være et indirekte oprør mod forældrene, fordi “klar dig godt” har været lig med “gør som jeg siger”. Mange voksne børn kæmper med lavt selvværd, angst, depression og misbrugsproblemer. De kan tro, at de selv er skyld i forældrenes misbrug, og at de har fortjent overgrebene.

Den umodne forælder

Den umodne forælder påtager sig ikke sit voksne ansvar som forælder og hindrer derved barnet i at være barn.

Umodne forældre kan være psykisk skrøbelige forældre, som har svært ved at klare stressende og ubehagelige situationer. De har svært ved at rumme børnenes følelser, fordi de hurtigt bliver overvældet. De kan reagere ved at gøre børnenes følelser til en katastrofe, ved at trække sig eller ved at vise overdreven omsorg. De kan overidentificere sig med børnenes følelser eller regrediere (gå tilbage) til selv at være et barn og søge børnenes omsorg. Derved hjælper de ikke børnene til at udholde og forstå følelser, og børnene oplever, at følelser er farlige. Hvis børnene viser vrede, går forældrene “i stykker”, og kan ofte reagere ved at lægge skyld på børnene (tænk, at du er så utaknemmelig efter alt det, jeg har gjort for dig).

De umodne forældre kan også være kendetegnet ved at ønske en venskabsrelation til børnene mere end en forældrerelation. Derfor
undgår forældrene at tage konflikter, at sætte grænser og at opdrage. I stedet bruger forældrene børnene som deres særligt fortrolige. Ofte sker dette, fordi forældrenes følelsesmæssige behov er så store, at de har brug for børnene til at møde dem. Børnene bliver derved vigtige støttepiller i forældrenes følelsesmæssige og psykologiske fungeren. Der udvikles derved ikke passende roller og grænser mellem forældre og børn.

Konsekvenser for de voksne børn
De voksne børn af umodne forældre er blevet tvunget til at være voksne langt før tid. De er ofte super gode til at tage sig af andres problemer, vise omsorg og empati. Men de kan ikke give slip på rollen som den givende uden at føle skyld eller meningsløshed. De har desuden svært ved at give udtryk for egne behov eller vrede og modvilje. De ønsker ikke at belemre andre med egne følelser, fordi de frygter, at andre ikke er interesserede. Samtidig er de bange for at overvælde både sig selv og andre med deres følelser, da de opleves som destruktive. Følelser havde jo magten til at ødelægge forældrene. De voksne børn kan have svært ved at give slip på ansvaret for forældrene. Samtidig kan de føle skyld, angst, stor vrede og følelsesmæssig dræning ved at være forældrenes fortrolige. De kan føle sig svigtede og forladte, opleve mistillid og afstandtagen til andre af samme køn som den umodne forælder.

Den evige forælder

Den evige forælder tror ikke på barnets evne til at tage sig af sig selv og hindrer derved barnet i at blive en selvstændig, velfungerende voksen.

De evige forældre har svært ved at slippe autoriteten i børnenes liv, efterhånden som børnene bliver ældre. De accepterer ikke, at børnene stiller spørgsmålstegn ved deres holdninger. Derved opdrager de ikke børnene til at blive i stand til at tage egne, selvstændige beslutninger. De tillader ikke de voksne børn at blive lige med sig, så de er ligeværdige voksne, hvor ingen har ret til at dømme den anden. De kan ligeledes blive ved med at opdrage på børnene – også når børnene er voksne. “Uanset hvor gammel du er, vil du altid være mit barn”, menes bogstaveligt.

De evige forældre kan have svært ved at slippe ansvaret for børnenes liv. Forældrene accepterer ikke at blive forladt af de voksne børn, hvilket ellers er de voksne børns vigtigste opgave. De voksne børn skal blive ved med at være afhængige af forældrene som kilden til al kærlighed, visdom og hjælp. De evige forældre tager over, når børnene har problemer i stedet for at lade dem selv tage alderssvarende ansvar. De kan ikke holde ud, at børnene lider. Forældrene står derved i vejen for, at børnene kan lære konsekvenserne af egne handlinger.

Konsekvenser for de voksne børn
Voksne børn, hvor forældrene ikke slipper autoriteten, kan have svært ved at relatere til andre som ligeværdige voksne. De føler sig enten underlegne, hvor andre tillægges forældrerollen, og hvor andres meninger har større værdi end egne meninger, og andres accept bliver vigtig.  Eller de kan føle sig overlegne, hvor de identificerer sig med forældrerollen for at tackle egne barnlige følelser. Det gør dem kritiske, dominerende og bedre-vidende overfor andre. De kan søge at få forælderens accept, men er ambivalente omkring at få den, for det er umuligt at vinde, når en forælder kontrollerer en voksen. Åndeligt kan de føle sig fordømt af Gud eller blive legalistiske (fordømmende red.).

Når forældre ikke slipper ansvaret for voksne børn, kan de voksne børn få problemer med at få et almindeligt voksenliv til at fungere. De regner med, at forældrene klarer tingene for dem, for eksempel ved altid at hjælpe dem igennem måneden økonomisk. De forsøger at undgå voksenlivets ansvar og finder nogen, de kan gøre sig afhængige af. De kan opleve en ambivalens, hvor de på den ene side signalerer: Tag ansvar for mig, og på den anden side: Hvor vover du at opføre dig som min forælder. De kan opleve hjælpeløshed og magtesløshed. De kan enten gøre forældrene, som imødekommer alle deres behov, til et ideal, ingen andre kan leve op til. Eller de kan vælge at undgå alle nære relationer i et forsøg på at løsrive sig fra forældrene.

Hvad kan jeg gøre?
Bliver du opmærksom på mønstre i dit liv, som kan skyldes dine forældres måder at tackle forældreskabet på, er det godt at finde et andet menneske at tale med det om. Det kan fx være en psykolog eller terapeut. Hjælp kan også findes på kurser og i diverse bøger om emnet. Denne artikel er inspireret af følgende bøger og foredrag, hvor der kan hentes yderligere viden om flere forældretyper, og hvad du som voksent barn kan gøre for at blive fri af fortidens mønstre:

Bøger
Barn af kontrollerende forældre – sådan slutter du fred med fortiden og giver dig selv plads i nutiden af Dan Neuharth, Aschehoug forlag (1999)

“FamilieFred – med dine forældre”.
af: Camilla Carlsen Bechsgaard og Katrine Krebs
udkommer på Dansk Psykologisk Forlag medio februar 2012.

The Mom Factor:
Dealing with the Mother you had, didn’t have, or still contend with
af Henry Cloud & John Townsend, Zondervan (2009) Kristen bog

Cutting loose – an adult’s guide to coming to terms with your parents
af Howard M. Halpern, Fireside (1990)

Healing the orphan heart
af Mark Stibbe
– tre kristne foredrag om fædre som kan købes og downloades på www.fathershousetrust.com

The Mother Factor:
How your Mother’s emotional legacy impacts your life
af Stephan B. Poulter, Prometheus Books (2008)

Af Mette Højvig, psykolog, 5. november 2011