Gud og selvværd

Ordet “selvværd” er et udtryk, som benyttes i beskrivelsen af et menneske ud fra en psykologisk synsvinkel. I teologiens grundbog, Bibelen, er ordet ikke nævnt. Til gengæld beskriver Bibelen, hvorfor vi mennesker har værdi.

Psykologiens styrker og begrænsninger
Psykologien er god. Den hjælper os til at forstå os selv. Men samtidig har den også sine begrænsninger.
Den giver os ikke svar på de eksistentielle spørgsmål, som vi som mennesker har brug for at kende svarene på, for at forstå os selv.
Hvorfor har et menneske værdi? Hvad er meningen med menneskets liv? Hvor kommer vi fra? Hvad sker der på den anden side af døden?
Det er spørgsmål, som psykologien ikke kan – og heller ikke skal – give svar på.

Som mennesker
er vi enestående i
Guds skaberværk.

Oplevelsen af at have værdi – selvværdsfølelsen – er meget vigtig for et menneske. Følelsen af, at være god nok. Denne følelse bliver skabt og næret af det, vi bliver mødt med fra dag ét i livet – og det vi til stadighed får fra de mennesker, som betyder mest for os. At vi véd, vi har værdi for dem – og måske endda er elsket.

Bibelen siger vi har værdi
Når vi taler om menneskets værdi i lys af Bibelen, er vinklingen en anden. Her tales der om den virkelighed, som er selve årsagen til, at vi – med god grund – kan have en følelse af selvværd. Bibelen beskriver den virkelighed, som er selve baggrunden for, at vi har værdi. Her er fokus ikke på vores oplevelse af at have værdi – vores selvværdsfølelse, men her er fokus på, at værdi er noget vi har fordi vi er skabt.

Skabt, så vi ligner Gud
Bibelen lærer os, at vi er skabt af Gud. Vores eksistens er ikke en sum af tilfældigheder, men vi er både udtænkt og skabt af Gud. Videre lærer Bibelen os, at vi er skabt i “Guds billede”.
Det betyder, at vi er skabt, så vi ligner Gud på afgørende måder.
Som mennesker har vi langt mere til fælles med Gud end vi har til fælles med den øvrige skabning.
Vi er skabt med en meget stor grad af frihed, ligesom Gud er frihed. Vi er skabt med evigheden i os, ligesom Gud er evig. Og vi er skabt, så vi kan have Guds hellige ånd i vore hjerter og dermed have ånd tilfælles med Gud og kan have fællesskab med Ham.

Kong David skriver i en af sine salmer (Sl.8,6) om mennesket: “Du har gjort det kun lidt ringere end Gud”.
Som mennesker er vi enestående i Guds skaberværk. Vi er som de eneste skabt i hans billede, så vi ligner ham.
Det er selve årsagen til, at et menneske har værdi. Vi er villet af Gud, ja, Gud elsker hvert menneske, han har udtænkt og skabt, og ønsker fællesskab med hver enkelt af os.

Mennesket er faldet i synd
Bibelen lærer os, at de første mennesker, Adam og Evas ulydighed mod Gud ikke alene fik konsekvenser for dem, men også for alle deres efterkommere.
Denne ulydighed mod Gud omtaler Bibelen som menneskets fald i synd. De første mennesker gjorde med deres ulydighed oprør mod deres Skaber! Menneskeheden – og hele skaberværket – er nu grundliggende præget af synden, og det enkelte menneske er faldet i synd.

Vi kan ikke vide præcis, hvor stor forskel der er på at leve under de vilkår, vi har nu og de vilkår mennesket havde før faldet i synd.
Men vi véd, at forskellen er stor. Når vi læser de to første kapitler af 1. Mosebog, får vi en fornemmelse af, hvordan det var, at være menneske før konsekvenserne af oprøret mod Gud forandrede alt.
Smerte, død og nederlag er blevet en del af det at leve menneskeliv, og vores syn på og vores forhold til andre mennesker er mærket af synden. Og synden præger også vores syn på os selv.

Set ud fra en teologisk synsvinkel er syndefaldet (1. Mosebog kap. 3) den egentlige årsag til, at vi ikke længere har den følelse af selvværd, som vi er skabt til at have. Oprøret mod Gud indebærer, at vi som menneskehed er blevet skilt fra Gud og er under hans vrede.

Guds frelse viser os vores værdi
Jesus siger i Johs.ev. 3,16: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Det, som Jesus siger, viser os hvordan Guds kærlighed er til “verden” dvs. alle mennesker. Menneskets oprør mod Gud har ikke ændret på Guds kærlighed til verden. Faldet i synd, har ikke ændret på, at mennesket har værdi for Gud. Hvor stor værdi et faldet menneske har for Gud, ser vi ved, at han gav os det dyrebareste han havde, sin eneste søn, for at vi kan blive frelst ved tro på ham.

Kan et menneske så ikke få en sund selvværdsfølelse uden at vide, at det er skabt i Guds billede, og uden at kende den kærlighed, som Gud har vist os, ved at give os Jesus Kristus som vores frelser?
Jo. For det, som skaber og underbygger følelsen af selvværd hos os, nemlig at blive set, anerkendt og rummet som dem vi er og det at blive vist respekt og kærlighed, kan vi også modtage fra andre mennesker. Samtidig vil et menneske altid mangle et vigtigt aspekt ved en sund selvværdsfølelse, hvis det ikke kender sin Skaber og sin Frelser.
Salmisten David udtrykker det på denne måde: “Kun hos Gud finder min sjæl ro” (Salme 62,2).

Af Flemming Harpøth Møller, 4. februar 2015