Guideline for forældre med voksne børn

1) Henvend dig til de unge, som du selv ønsker, at de henvender sig til dig. Voksne børn har krav på at blive respekteret på lige fod med forældrene.

2) Stemplinger som “typisk dig” skaber unge, der ikke kan finde ud af at samarbejde med deres forældre. Med et “typisk dig” bliver de gjort til noget, de ikke kan genkende hos dem selv, eller de bliver mindet om noget, de ikke bryder sig om. Sådanne stemplinger er en spændetrøje, som den unge vil reagere imod, og som gør forældre blinde for nuancerne.

3) Undgå kritik for enhver pris. Kritik ødelægger den gode relation mellem forældre og børn. Forældre kan godt være uenige med børnene, men der er stor forskel på at kritisere og at være uenig. Kritik peger på den anden og fortæller, at denne er forkert. Uenighed peger på sig selv og understreger, hvori uenigheden ligger. Kritik bruger ord som “du, dig, aldrig og altid” – uenighed siger “jeg”. I det hele taget er det værd at overveje, om det har et formål at synliggøre uenigheden. Ofte er det langt bedre at forholde sig tavs – eller spørgende.

4) Det er vigtigt, at forældre også tør vedgå deres fejl og sige undskyld, hvis de har forløbet sig og ikke været konstruktive i en konflikt. Undskyld understreger værdien af det andet menneske.

5) Konflikter løses med nysgerrighed på reaktionerne, og ved at udtrykke forståelse for dem, selv om de ikke er hensigtsmæssig i øjeblikket, og der måske ikke lige er plads til dem lige nu.

6) Spørg om lov til alt. Når forældre besøger deres voksne børn, er de gæster. Hvis forældre kan se, at der står en opvask, eller det roder med vasketøj, skal der spørges om lov til at vaske op og rydde op. Blot at gå i gang, fordi forældrene ser, at der er et behov, er krænkende, selv om det er i bedste mening. Det svarer til at besøge naboen og automatisk be-gynde at rydde op i deres hjem.

7) Forældre må aldrig blande sig i de voksne børns opdragelse af egne børn, med mindre de bliver spurgt. Det er grænseoverskridende for unge par, hvis forældre ofte retter på deres måde at være forældre på. Også selv om rettelsen er til fordel for de unge.

8) Vælg at samarbejde.

9) Accepter, at I har forskellige grænser og måder at forstå livet på. Forældre kan generelt kun stå på sidelinjen af de voksne børns liv. Det skaber kun irritation, konflikt og afstand mellem generationerne, når forældrene synes, de skal kommentere de unges “forkerte valg og værdier”.

10) Vær nysgerrig på forskelligheden i stedet for at gøre den til et problem. Forskellighed er kun en konflikt, hvis den ikke anerkendes – ellers bliver den en styrke.