Kvinder og selvværd

Selvværdet kan ændre sig gennem livet og kan være forskelligt for mænd og kvinder. I denne artikel vil jeg se på, hvilke særlige dimensioner hos kvinder, der kan spille ind på selvværdet.

Ofte taler vi om selvværd som “Hun har et højt selvværd” eller “Hun har lidt under lavt selvværd i lang tid”. Hvis man spørger en god veninde, om hun har højt selvværd, ligger det altså underforstået, at hun kan reflektere over sin egen værdi. Her er vi særlige som mennesker.
Ingen dyr kan forholde sig til sig selv. For det er netop det, vi gør, når vi ser på os selv og fx vurderer vores egen værdi. Vi forholder os til os selv. Det er en gave og en mulighed, men muligheder er som bekendt også ofte en udfordring. For der er jo risiko for, at de tanker jeg gør om mig selv, ikke er så høje.
Min vurdering af mig selv, vil være påvirket af den opvækst jeg har haft, det liv jeg har levet, de relationer og kulturer jeg har mødt (også åndelige) og min aktuelle situation.

Kvinder og empati

Den viden, vi har om kvinder generelt, peger på, at kvindens hjerne i højere grad end mandens er designet til empati (note 1).
Det betyder, at kvinder ofte er mere optaget af andre mennesker og af at forstå deres reaktioner og indre liv. De interesserer sig for andre mennesker, har let ved at forstå socialt samspil, er omsorgsfulde, har let ved at føle skyld og foretrækker andres selskab frem for at gøre ting alene.
Det er undersøgt i større grupper af mennesker, og der vil altså både være kvinder, der ikke kan genkende sig så meget i disse beskrivelser, ligesom der findes mænd med stor empatisk evne.

I forhold til psykisk sundhed, får flere kvinder depressioner end mænd. Et af symptomerne på depression er nedsat selvtillid eller selvfølelse og tendens til selvbebrejdelser, alt sammen negative tanker om selvet, det vi også kan kalde lavt selvværd.
Hvis man er optaget af andre mennesker og af at forstå socialt samspil, betyder det også, at man er mere følsom overfor andre menneskers udtalelser og det ser ud til, at kvinder har lettere ved at tolke evt. negative input som noget, der handler om dem selv.
Kvindens udfordring bliver, at hendes evne til empati, forståelse for og interesse i det sociale samspil kan komme til at fylde på bekostning af at tage vare på sig selv (som generelt set er mere kendetegnet manden). Dette vil på sigt være usundt og direkte nedslidende for selvværdet. Lidt som hvis man kun giver sine børn mad, men ikke selv får noget at spise. Det kan man heller ikke holde til på den lange bane. Generelt er der altså større risiko for, at kvinder oplever lavt selvværd. Ser vi det sammen med tendensen til lettere at føle skyld (i modsætning til at give andre skylden) øges risikoen yderligere.

For mange er det nok at
vide og acceptere, at det
er en generel tendens.
Denne viden gør, at de bedre
kan anerkende sig selv som en,
der ligesom mange andre også
har den udfordring.

Så den evne, der på den ene side er en kæmpe styrke og en uundværlig del både af samfundet generelt men ikke mindst i forbindelse med omsorgen for næste generation, kan også have den slagside, at kvinden vurderer sig selv for negativt. Eller måske lige så meget, at hun giver for megen opmærksomhed til de indre tilstande og vurderinger, frem for fx til fysiske sammenhænge uden for hende selv.

Modsætninger mødes

Er der så noget, man skal gøre anderledes, hvis det er en tendens, man kan genkende hos sig selv?
Ikke nødvendigvis. For mange er det nok at vide og acceptere, at det er en generel tendens.
Denne viden gør, at de bedre kan anerkende sig selv som en, der ligesom mange andre også har den udfordring.
For nogle er erkendelsen af, at selvværdet påvirkes af ens køn lettende og åbner for muligheden for evt. at ændre på de gange, hvor tendensen til at tænke for lavt om sig selv bliver forstyrrende.

Ser vi på parforhold ser det ud til, at de fleste med tendens til lavt selvværd finder en partner med højt selvværd (note 2).
“Modsætninger mødes” passer altså, når det gælder selvværd. Der skulle derfor være mulighed for at flere kvinder med lavt selvværd kender een i deres nærmeste omgangskreds, måske netop deres partner, der har tendens til at tænke højere tanker om sig selv. Så man har mulighed for at se, om de måder den anden handler og tænker anderledes på, end man typisk selv ville gøre, er brugbare at efterligne.

For nogle kvinder vil det også være relevant at overveje, om de evt. lave tanker om dem selv fylder så meget, at der er brug for hjælp fra en veninde, en fortrolig samtalepartner eller måske en psykolog. Er de lave tanker om en selv en del af en depressiv tænkning, skal man søge hjælp. Er du i tvivl, så spørg din egen læge eller en psykolog.


Af Aida Hougaard Andersen, aut. psykolog i Agape, 4. februar 2015

aida-sq

Se også:

Rammer for det gode samvær

Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...

Overgreb