Lidelsens paradoks

Artiklen blev bragt første gang i Agapes blad TEMA nr. 2, 2007

Hvorfor? ‘Hvis han virkelig er Gud, så må han da kunne forhindre den slags. Det burde da være overkommeligt. Hvis han altså er en almægtig Gud. Hvis han er altså er så kærlig, som det påstås.’

Når jeg hører det her, så tænker jeg for det første: Der er vis rimelighed i dette ‘angreb’ mod Gud. Samtidig er dette angreb præget af dyb skepsis overfor Gud: “Hvis han er almægtig. så ..Hvis han er kærlig. så”. Og måske er dét et af vi menneskers største problemer, at vi ikke tør/vil tro på Guds godhed.

Her og nu kan jeg ikke svare uddybende og detaljeret på alt, hvad du synes er svært, elendigt og forfærdeligt i verden og i dit liv. Men jeg vil fortælle dig noget om, hvad jeg selv gør med mine overvejelser omkring nød og elendig i mit liv og i verden, som jeg ser den.
Der er særligt to steder i Bibelen, som har hjulpet mig i dette spørgsmål. Dem vil jeg gerne fortælle om – og så skal vi prøve et tankeksperiment, som kan hjælpe vores tanker på ret kurs i overvejelserne omkring nød, død og elendighed i verden.

Først tankeeksperimentet:

Den verden, vi drømmer om?

Hvorfor tillader Gud. at der overhovedet sker noget ondt i verden?
Lad os tage afsæt i det: Hvorfor lader han det at være muligt, at der kan ske uretfærdige og onde ting?
Lad os derfor prøve at forestille os vores verden, som den er i dag – blot med den væsentlige forskel, at hver gang, der lige er ved at ske noget ondt eller uretfærdigt, så griber Gud straks ind og forhindrer det, fordi han ikke vil lade det ske.
Lad os forestille os et par eksempler på, hvordan verden – med denne “lille” ændring ville være:

1.eksempel – 1. version:
Det er på landevejen mellem Randers og Hobro. Det er meget tåget. Der kan være glat. En bil kører pga. forholdene kun 60 km/t. Bagfra kommer en ‘travl’ ung mand (!) farende med 120 km/t. Han opdager alt for sent den langsomme bil. Den er nu kun 25 meter foran ham! Han når lige at hugge bremsen i, men det er glat, og alene reaktionstiden gør det umuligt at nå at bremse. men straks tager Gud den hurtige bil og løfter den over den langsomme bil, og begge biler fortsætter uden problemer efter denne lidt specielle ‘overhaling’, som dog er blevet mere og mere almindelige, efter at Gud er begyndt at forhindre alt ondt i at ske.
Hvad synes du om den historie? Lyder det realistisk?

2. version:
Stedet og situationen er den samme. En bil kører pga. forholdene kun 60 km/t. Bagefter kommer en travl ung mand kørende med 60 km/t. Han ville gerne køre hurtigere, men bilen kan ikke køre hurtigere, for Gud har forsynet bilen med en usynlig motorbremse, der gør, at bilen i tæt tåge max. kan køre 60 km/t, derfor sker der ingen alvorlige trafikulykker i tæt tåge længere.
Hvad synes du om den version af historien? Lyder det mere realistisk?

2. eksempel:
En mand skal til at udfylde sin selvangivelse. Han prøver lige at forhøje sine fradrag lidt, så han slipper lidt billigere i skat – men straks tager Gud ved hans hånd, og hjælper ham med at skrive de rigtige tal.
– og så vil jeg skåne dig for flere eksempler: at Gud f.eks. forhindrer krige, fordi ingen våben virker.

Gud er ikke længere Gud

I disse eksempler er Gud ikke Gud længere. Han er blevet den globale Falckredder.
Er det en verden, som du kunne tænke dig at leve i? Ja, vi drømmer vel alle om ophør af ondskab, og den drøm vil for enhver kristen blive besvaret af virkeligheden – efter Jesu synlige genkomst.
Men hvor er vores ansvar blevet af i eksemplerne?
Mange af tingene kan vi rent faktisk allerede forhindre eller afhjælpe i nogen grad: Krig, vold, hungersnød, naturkatastrofer, sygdom, død, udnyttelse, ensomhed, misbrug osv.

Men vi kan ikke magte det hele. så realistiske må vi være. Men hvis vi vil, så kan vi gøre en hel del ved det.
Uden at give Gud skylden for verdens tilstand, som den er i dag. VIL vi gøre det, vi kan? Hvad med lige at feje for egen før, vi vil feje for Guds?

Halvgjort arbejde

Men hvad med det, som vi ikke kan gøre noget ved? Da jeg var dreng, sagde min far jævnligt: “Man skal ikke vise tossede folk halvgjort arbejde”. Han sagde det oftest, når han var ved at lave et eller andet, og jeg så kom og spurgte: “Hvad skal det der dog bruges til?”. Så svarede han tit: “Man skal ikke vise tossede folk halvgjort arbejde”.
Der lå en blanding af frækhed og humor i svaret – og en udfordring til tålmodighed. Bag brugen af ordsproget lå en indsigt og en plan, som jeg ikke kunne forstå på stedet. Han sagde på sin måde: “Bare rolig – du synes måske, at det ser underligt ud det, som jeg laver nu, men jeg ved, hvad jeg gør. Jeg har en plan – jeg har overblik over situationen. Der er en mening med det her, som du ikke forstår”.
Det er også langt hen af vejen Jesu svar til os omkring det onde.

Fuldbragt eller halvgjort?

Til trods for Jesu klare ord om et ALLEREDE fuldbragt frelsesværk på Golgata (Joh 19,30), så er hans ord; at verden ENDNU IKKE er renset for det onde. Indtil Jesu synlige genkomst i herlighed er dette ordpar: ALLEREDE-ENDNU IKKE en stor hjælp til at forstå verdens situation.

At Gud indtil videre lader det onde have en plads i verden, kommer tydeligt frem i Jesu lignelse i Matt 13,24-30 og 36-43. Læs den nu!

I denne lignelse bliver det tydeligt, at

• Gud og mennesker ikke vurderer ens omkring det onde i verden.
• Gud udrydder det onde endeligt – til sidst – men at denne onde-udryddelse også er verdens ende – ikke blot det ondes ende.
• Guds tøven skyldes, at han ikke vil miste nogen i sit rige – vers 29; nøgleverset.
• Gud tydeligt vurderer en evig fortabelse som værre (!) end anden ondskab i denne verden. Hvor ond den end er.

Det kan lyde kynisk Jeg er mig bevidst, at dette kan lyde koldt og skrivebordsagtigt – uden forbindelse til livet. Ja, det kan lyde sådan. Men jeg har også mine smerter og sorger, selvom jeg med garanti indtil videre ikke har – undskyld, udtrykket – “noget at prale af” i den sammenhæng. Men pointen er i enkelthed:
Ja, Gud hader det onde – mere end du gør. Og at han hader evig ondskab mere end timelig (= tidsmæssigt begrænset).

Glem ikke!

Peter minder os om dette i 2. Pet 3,8-9:
“Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse”.

Er december lang?

“Ja”, svarede en pensionist mig, “der er 31 dage”. Ja, så det er en lang måned. Men hvis jeg spørger børn, så synes de, at blot de første 24 dage i december gør det til en lang måned – mens de fleste voksne synes, at de første 24 dage blæser af sted.
Groft sagt kan man tjekke, om man er voksen eller barn ved at spørge om, man synes, at december er en lang måned!
På samme måde med 1.000 år. Hvis man synes det er lang tid, er man menneske. Ellers er man Gud. At grunde over det er en lektie i evighed.
Kort sagt: Hver dag, der går inden Gud endegyldigt rydder op i verdens ondskab, er en dag fyldt med håb.
Håb for den, der ikke tror, at han/hun kan komme til det. Det er det, Gud vil. Håb for de troende, at det nytter at vidne, for Gud vil frelse flere. Derfor står verden endnu!

Hvorfor?

Hvorfor tillader Gud. at der sker så meget ondt i verden . indtil videre????? Det korte svar er: “forstå, at vor Herres langmodighed (med det onde og os!) er til frelse.” (2. Pet 3,15a).