Mærket for livet

”Jeg er godt nok halvnervøs omkring dette interview, for det har jeg aldrig prøvet før,” siger Maria som noget af det første.

Maria er reflekteret og tænksom og har nøje overvejet, hvad hun ønsker skal frem i dette telefoninterview. Maria fortæller om den nye kirke og om den præst, som var enorm flink over for alle.

”Han tilbød af og til at køre mig hjem. Efterhånden viste ham mig større og større interesse, og køreturene hjem til mine forældre udviklede sig til personlige samtaler om det, der var svært i mit liv på det tidspunkt. Ja, her bagefter kan jeg se, det udviklede sig stille og roligt. Han var sjov og karismatisk og interesserede sig for mig,” fortæller hun.

Han tog sig virkelig af mig

– Jeg havde på det tidspunkt også nogle konflikter derhjemme, og når de var på sit højeste, kunne jeg bare skrive til ham, og han hentede mig. Der blev flere og flere enesamtaler. Han tog sig virkelig af mig.

– Jeg havde billeder af ham på mit værelse. Indimellem pillede jeg dem ned men fik dårlig samvittighed og hang dem op og bad om tilgivelse.

Skulle vælge én kirke

– En dag tog han mig til side og sagde, at han troede, det var en god ide, at jeg valgte ét sted at være og ikke komme både i min gamle og den nye kirke. Han mente, det ville være godt for mig at træffe et valg.

– Jeg valgte den nye kirke helt til.

Han var så karismatisk og bibelcentreret, og det kunne jeg virkelig godt lide. – Og så var der noget, der var helt ”off”.

Jeg fik også samtaler med præstens kone, og indimellem var han der også. Han sagde, at når han var med ved samtalen, var det fordi, der var noget rigtig galt. Disse samtaler står ikke så klart i min hukommelse. De er blandet helt sammen.

”De mente, jeg var ved at tage et forkert skridt, så jeg kom væk fra Gud og var ved at ende i helvede. Han sagde, at nu kunne han ikke hjælpe mig mere,” fortæller Maria.

Blev langsomt nedbrudt

– Han var ligesom ekspert i at finde ting ved mig, der var forkert. Det var som en langsom nedbrydelse af den person, jeg var. Alligevel kunne han se et potentiale i mig, og derfor ville han godt investere i mig, sagde han.

Han var så karismatisk og bibelcentreret, og det kunne jeg virkelig godt lide. – Og så var der noget, der var helt ”off”. Fx når han sagde: ”Hvor langt vil du gå for Gud I forhold til dine forældre og søskende?”

Han så et potentiale i mig sagde han, og samtidig fortalte han mig, at jeg ikke var god til at fuldføre hans handlinger.

Han pressede mig til nogle meget grænseoverskridende handlinger, og det var jeg noget langsom til. – Jeg kunne tydelig mærke, at han virkelig ikke kunne lide mig. Han sagde, at jeg var ond i min grundvold, – at jeg havde en ånd over mig. Sådan blev det ved i et par år, tror jeg.

Reagerede på lavt selvværd

– Det tog en kraftig drejning, da han hørte, at jeg havde et lavt selvværd. Da sagde han, at det ville hjælpe at tage tøjet af foran ham. Det ville hjælpe på mit selvværd. ”Der skal ikke være noget, der er større for dig end Gud,” sagde han.

Maria holder en pause, inden hun fortsætter sin barske fortælling.

– Han tog mig skiftevis tæt ind til sig og skubbede mig væk igen.

Fornemmede, noget var galt

Der gik nogle år, og på et tidspunkt var der nogle, der fornemmede, at noget var galt.

– Lige deromkring gjorde han meget ud af at indprente i os, at hvis en procent var usandt i nogle udsagn om fx kirken, så var ALT usandt. Det var uanset, om det kom fra medier eller forældre.

Det var nogle meget forvirrende 8 år, jeg kom i kirken. På et tidspunkt sagde han til de andre i kirken, at de skulle tage helt afstand fra mig. ”Hun tror ikke nok til, at Gud hjælper hende,” sagde han. Det virkede forkert og mærkeligt på mig. Men det var så svært at få hold på.

Der var blevet sagt så mange ting, som lå i baghovedet, og som jeg ikke kunne finde frem.

Troede kun, det var mig, der var så slem

– På en måde blev det først offentligt for mig, da det blev offentligt for andre. Jeg forstår det ikke, men det var sådan, jeg oplevede det. Jeg troede jo kun, det var mig, der var så slem, at det skulle gå sådan, fortæller Maria.

”Jeg ønskede, at han elskede mig. Selvom han havde den onde side, var han jo så meget mere end et monster,” siger Maria overbevisende.

Mærket for livet

Jeg kan her ca. 3 år efter se, at han i de intense samtaler rev alt ned og nedbrød mig langsomt. Stykke for stykke blev jeg mere og mere isoleret.

I dag er jeg kommet videre. Jeg er flyttet til en anden by og er begyndt i en anden kirke. Jeg er mærket for livet, og de voldsomme hændelser sidder fortsat i mig, når jeg går i kirke.

Navnet Maria er fiktivt.
Inden dette interview har der været flere etiske overvejelser, og der er personer i Maria`s netværk, der sammen med Maria har vurderet, at det var forsvarligt med et anonymt interview. Maria har vidnet i retten.