Psykisk syge har markant højere risiko for selvmord

Denne overskrift støder man ofte på, og jeg har spurgt speciallæge i psykiatri Inge Munk Møller, hvad hun mener om denne påstand, som ikke bare er taget ud af den blå luft, men dokumenteres i forskellige undersøgelser.

Inge har selvstændig praksis som psykiater og har lejet sig ind i Agapehuset. Inge deler glad ud af de erfaringer, hun har fået gennem 30 år fra både voksen- og børneungepsykiatrien. Den svære depression rammer kristne og ikke kristne, uanset hvilken livsholdning man har.
Selvmordstanker er for den svært deprimerede et symptom, der hører med til sygdommen. Ligesom nakkestivhed hører med til meningitis, og utilsigtet vægttab kan være symptom på depression.

Antidepressiv medicin og selvmord
Der har været meget fremme i medierne om, at antidepressiv medicin øger risikoen for selvmord. Hvordan ser du på det?
Det har i mange år været en kendt virkning af begyndende behandling, at medicinen i starten kan være aktiverende, og den aktivering kan være farlig, når man har selvmordstanker.
Som læge har man også pligt til at informere om dette, når man ordinerer antidepressiv medicin. I opstarten af behandlingen kan der være en risiko for, at man lettere gør alvor af noget, man tænker. Sådan har det altid været. – Det er der intet nyt i. Efter min personlige overbevisning har medierne været med til at sætte fokus på dette og dermed skabt stor usikkerhed for psykisk syge og deres pårørende i forhold til behandling med antidepressiv medicin.
Man skal ikke glemme, at antallet af selvmord er faldet til ca. en 3. del af, hvor det lå tidligere. En del af grunden her til er formentlig, at mange flere er blevet behandlet bl.a. med nyere antidepressiv medicin, der generelt har færre bivirkninger end de tidligere midler mod depression.

Er du i tvivl så spørg!
Hvad er din anbefaling til psykisk syge og deres pårørende, når de bliver usikre på, om deres medicin kan fremprovokere selvmord?
Så er det i den grad vigtigt, at de ikke bare stopper med at tage medicinen. De skal i stedet kontakte egen læge eller psykiater og stille de spørgsmål de har. Tag evt. en pårørende med, som kan høre den samme information i forhold til virkning og bivirkning, og det er vigtigt, at den pårørende også får mulighed for at stille spørgsmål.

Risikoen er størst lige efter udskrivelsen
Er der tidspunkter, man skal være særlig opmærksom på risiko for selvmord?
Ja, det er meget vigtigt at være særlig opmærksom på selvmordsrisiko lige efter udskrivelse og efter påbegyndt behandling af en svær depression.
Ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling er der normalt en begyndende bedring, men stadig er man ikke rask og det mærker man. Ikke mindst når man igen står alene hjemme i sin bolig.. Man kan ikke tåle tanken om at skulle ned i mørket igen. Her er der øget risiko for selvmord! Derfor er det vigtigt med tæt opfølgning efter en udskrivelse.

Ja, det er meget vigtigt at være opmærksom på selvmordsrisiko lige efter udskrivelse og efter påbegndt behandling af en svær depression.

Der er go behandling at få!
Har du et godt råd til de mennesker, der har en psykisk sygdom og til deres pårørende?
Her er Inge hurtig til at svar, at der er god behandling at få både i form at psykoterapi og medicin!
Hun pointerer også, at det er vigtigt, at man selv har en hjælpsom overskrift over sin sygdom og behandlingen heraf.
Mange har overskriften: “hvor hurtig kan jeg komme ud af medicinen?”. En langt mere hjælpsom overskrift vil være: “hvad skal der til, for at jeg får det bedst muligt?”. Den overskrift gælder i øvrigt alle sygdomme. Et menneske med sukkersyge kan jo ikke sige, hvor hurtigt kan jeg komme ud af medicinen. Sådan er det også for nogle mennesker med psykisk sygdom.


Statistiske risikogrupper

Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er en individuel skæbnehistorie.
Alligevel er det muligt at fremhæve grupper i befolkningen, der statistisk har en øget risiko for at begå selvmord eller forsøge selvmord:

  • Psykisk syge
  • Alkohol- og stofmisbrugere
  • Alvorligt fysisk syge
  • Ældre mænd
  • Unge piger
  • Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord
  • Efterladte efter selvmord

Kilde: Livslinien.dk

Af Interview ved Annette Bech Vad, 17. november 2014

Inge Munk Møller er speciallæge i psykiatri og har selvstændig praksis i Agapehuset i Silkeborg. Der er regelmæssig sparring og supervision mellem Agapes psykologer og Inge Munk Møller. Det er én af de måder vi sikrer en høj kvalitet i behandlingen.
Inge Munk Møller er speciallæge i psykiatri og har selvstændig praksis i Agapehuset i Silkeborg. Der er regelmæssig sparring og supervision mellem Agapes psykologer og Inge Munk Møller. Det er én af de måder vi sikrer en høj kvalitet i behandlingen.

Se også:

Rammer for det gode samvær

Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...

Overgreb