Selvmord kan forebygges

Interview

“Jeg stod pludseligt i en situation, hvor en kvinde var klar til at springe fra et højt sted. Jeg fortalte mit fornavn og spurgte til hendes for at forsøge at skabe en tillidsfuld relation. Jeg sagde: ‘Jeg er her for at hjælpe dig, og jeg viger ikke fra din side.’ Det er vigtigt at beholde kontakten og blive der,” fortæller Annette Bech Vad.

“Jeg spurgte, om hun havde en hund. Det er vigtigt at hjælpe personen med at huske personer og ting, der er vigtige i deres liv. Det hjælper til at udvide det tunnelsyn, man kan have i situationen, hvor et menneske ser selvmord som eneste udvej. Min største opgave var at bevare roen. Til sidst lykkedes det at få sendt fire mænd op til hende, så de kunne hjælpe hende ud af den livsfarlige situation. Det er vigtigt, at man både er fast og kærlig, og at man samtidig ikke overrumpler personen,” fortæller hun.

Historien er Annette Bech Vads. Heldigvis er det de færreste, der kommer til at opleve så dramatisk en situation, men de fleste vil komme i kontakt med mennesker, der har selvmordstanker. Derfor er det så vigtigt at tale om det.

Ødelæggende fordom

“En af de herskende fordomme om selvmord er, at vi opfordrer til selvmord, hvis vi taler om det, men det er ikke sandt,” forklarer Annette Bech Vad, der tidligere har arbejdet som assisterende afdelingssygeplejerske på Akutmodtagelsen i Herning. Her har hun stået i spidsen for pleje, behandling og opfølgning af patienter, der har forsøgt selvmord, og stået i spidsen for at yde hjælp og omsorg til efterladte efter selvmord. Det har givet hende stor indsigt i myterne om selvmord, og hun ved, at det er et stort tabu.

I dag er Annette Bech Vad landsleder i Agape, hvor hun bl.a. holder foredrag om at spotte faresignaler og selvmordstanker.
“Selvmord kan forebygges, men det er en forudsætning, at vi taler om det,” siger hun og understreger, at åbenhed omkring selvmord og det at turde spørge ind til personen og deres eventuelle tanker eller planer om selvmord kan være afgørende for, om vedkommende bliver hjulpet og ikke begår selvmord.

De færreste ønsker at dø

“De fleste med selvmordstanker ønsker ikke at dø. De ønsker hjælp til at forandre livet, så det bliver bedre og til at leve,” fortæller hun. Derfor giver hun denne opfordring:

“Når et eller andet får dine alarmklokker til at ringe, så spørg ind til det! 60-80 procent af dem, der har begået selvmord har efterladt sig signaler, som at de mistrives, ikke føler, at de er noget værd, lige har mistet en, de havde kær, eller fortæller, at de ikke har nogen venner, og at det måske var nemmere, hvis de ikke var her,” fortæller hun. Tallene har hun fra Center for Selvmordsforskning.

Vær dig selv

Annette Bech Vad pointerer, at man skal være sig selv i situationen med den omsorg og måde at formulere sig på, man plejer at bruge i relationen. Er det svært, kan man f.eks. starte med at sige “må jeg stille dig et personligt spørgsmål?”.

“Tager vi udgangspunkt i vores relation og en oprigtig bekymring for personen, vil de færreste opleve det negativt,” forklarer hun.

“Åbenhed om selvmordstanker giver åbenhed for at finde løsninger, inden tankerne bliver så massive, at de kan føre til konkrete selvmordsplaner,” fortæller hun og henviser til Lilian Zøllner, leder for Center for Selvmordsforskning, som har beskrevet dette nærmere.

Sådan kan du hjælpe

Find ud af, om den selvmordstruede har konkrete aktive planer, eller om det er passive tanker. Ved passive tanker handler det om, at I sammen prøver at finde en løsning på den problematik, der er blevet så fastlåst, forklarer Annette Bech Vad.

“Passive tanker er en risiko for aktive planer om selvmord, og den risiko mindskes, hvis vedkommende får professionel hjælp, eller hvis I for eksempel aftaler, at du må spørge til selvmordstankerne igen,” uddyber Annette.

“Man kan spørge til, hvad der tidligere har hjulpet i situationer, hvor livet har været svært. Det er vigtigt at gøre det tydeligt, at man vil være der for vedkommende. Har I en personlig relation, kan man minde om tidligere svære perioder, og hvad der gav håb dengang. Man kan også minde om de gode perioder, der kom bagefter, for at styrke håbet om, at livet kan ændre sig igen.”

Spørg også ind til, hvem han har tillid til, og hjælp med at tage kontakt til de relationer. Man kan også hjælpe ham med at tage kontakt til professionelle behandlere.

“Jeg ved, du kan hjælpes. Vi skal bare finde ud af sammen, hvilken hjælp, du skal have,” kan være en sproglig tilgang, forklarer Annette Bech Vad.

Pas på dig selv

Det kan være svært at modtage viden om, at et andet menneske har det så svært, at det har planer om at tage livet af sig selv. Derfor pointerer Annette Bech Vad vigtigheden af at passe på sig selv i situationen:

“Man skal aldrig gå alene med den viden, derfor må man heller aldrig lade sig overtale til ikke at sige det til nogen.”

Et af de steder, man kan henvende sig sammen med den selvmordstruede, er Center for Selvmordsforebyggelse, som findes i hver region. De kan hjælpe med behandling i form af gratis psykologrådgivning. “Du kan f.eks. hjælpe ved at bestille en tid til vedkommende og hjælpe hende med at komme af sted til aftalen,” foreslår Annette Bech Vad.

En anden mulighed er at ringe til Livslinien. Her kan personer med selvmordstanker eller -planer, men også pårørende, henvende sig og få hjælp eller vejledning til, hvordan man kan hjælpe andre.

Opfølgning

Når man har fået viden om en persons selvmordstanker, er det vigtigt, at man hverken trækker sig eller går i den anden grøft og bliver for overbeskyttende.

“Man skal ikke pakkes ind i vat. Man er stadig et menneske, der har ansvar for sit eget liv,” fortæller Annette Bech Vad og opfordrer til, at man fortsat byder ind med aktiviteter, som man plejer – fodbold, gåture osv. Dog må man regne med at være initiativtager for en tid, da den anden ikke har samme overskud som normalt.

Akut situation

Fortæller personen om aktuelle konkrete planer for selvmord, skal man handle akut. Her handler det om at få afværget den farlige selvmordssituation.

“Hjælp med at udvide det tunnelsyn, der har dannet sig i den selvmordstruedes hoved og gjort, at han lige nu kun ser selvmord som den eneste udvej,” fortæller Annette Bech Vad.

Samme princip gælder, hvis man har en person i telefonen. “Vær rolig, empatisk og vedholdende og hjælp hende med selv at fjerne metoden til selvmord. Vil hun spise nogle piller, er målet at få hende til at skylle dem ud i toilettet. Vil han hænge sig, er planen at få ham til at tage rebet ned,” forklarer Annette Bech Vad og pointerer, at det i sådan en situation altid er vigtigt at formidle kontakt til professionel hjælp, f.eks. psykiatrisk skadestue.

Annette Bech Vad, der har erfaring med at vejlede menighedsråd og kirkelige ledere i kriseberedskab, afslutter med en opfordring til frivilligere ledere, sjælesørgere og andre, der kan møde selvmordstruede i samtale.

“Vi har som ledere et helt særligt ansvar for at sikre, at vores frivillige og ansatte er klædt på til og ved, hvordan de skal hjælpe mennesker med tanker om selvmord, og ved, hvilken hjælp de kan henvise til. De skal ikke være behandlere, men de skal udrustes, så de kan spotte signalerne og handle på dem!”

Artiklen er fra IMT nr. 43, 2016 og er bragt med tilladelse

Af Maja Schurmann (Artiklen er fra IMT nr. 43, 2016 og er bragt med tilladelse), 23. november 2016