Selvværd og forkyndelse

Lise sidder i kirken og hører præstens prædiken om, at Gud elsker hende, og at hun er skabt lige nøjagtig, som Gud ønsker hun skal være. Lise føler sig i
forvejen mislykket og har mange selvbebrejdende tanker.
Når hun hører præstens prædiken, ved hun godt rent intellektuelt, at det er rigtigt, at det forholder sig sådan. Men hun kan ikke tage det til sig og bliver endnu mere selvbebrejdende over, at hun nu heller ikke kan finde ud af det med Gud og ikke kan være taknemmelig for, at han har skabt hende værdifuld.

Hvad er du som præst og sjælesørger særligt opmærksom på, når der sidder mennesker og lytter, som har det som Lise?
For det først kan forkyndelsen ikke stå alene. Uanset hvilken forkyndelse man lytter til og uanset, hvor meget der prædikes om menneskets værdi, så opleves og farves ordene afhængigt af, om mennesket oplever sig rummet og værdifuld i den sammenhæng, hvor forkyndelsen finder sted.
Lise har et lavt selvværd og en følsomhed overfor, hvad andre siger og gør. Det, hun har brug for, er et fællesskab, hvor hun er tryg og føler sig set og accepteret, og derfor får frimodighed til at fortælle bare en enkelt, hvordan hun har det.

Vis barmhjertighed på Guds vegne
Dan slår ivrigt op i sin Bibel.

Bevar jer selv i Guds
kærlighed, mens I venter
på, at vor Herre Jesu
Kristi barmhjertighed
fører jer til evigt liv. Der
er nogle, som I skal være
barmhjertige imod, nemlig
dem, der tvivler.
Judas´ brev v.21-22

Der er nogle i vore fællesskaber, vi skal være særligt barmhjertige imod.
Nemlig dem der tvivler. Det gælder også dem, der tvivler på, at de har værdi som mennesker og som Guds børn. Overalt findes mennesker, der tvivler på eget værd, fordi de ikke er blevet set som børn eller har oplevet at blive trådt på. – Judas siger, at de, som ikke kan hvile i Guds kærlighed, skal opleve Guds kærlighed konkret gennem kristnes barmhjertighed.
Hvor Gud ikke selv kan nå ind med sin kærlighed, må vi repræsentere hans kærlighed i handling. Barmhjertige handlinger signalerer: “Jeg ser dig. Du betyder noget for mig”.

Forkyndelsen skal afspejle Guds kærlighed i praksis
Det er tydeligt, at Dan er meget optaget af dette emne og hurtigt snakker sig varm. Vi vender tilbage til Lise. Hvad er god forkyndelse i forhold til Lise?
Forkynderen skal stadig tale tydeligt om, at vi er elsket og skabt værdifulde. Det er vigtigt at tilføje, at livet kan opleves modsat. Forkyndelsen skal nemlig rumme den tvivl og den skam, der bor hos mennesker. Bare ved at nævne det, kan det give Lise mulighed for at føle sig set også i forkyndelsen.
Det kan skabe en genkendelse i hende som: “Ok, han siger de store ord, som jeg kender så godt, men som jeg ikke kan tro; men jeg er også set som hende, der kæmper med selvværdet og er undervejs”.

Tale sandt om livet
Det lyder smukt og godt, at vi skal være Guds repræsentant og vise barmhjertighed. Men hvad skal der til for at vise den barmhjertighed?
For det første skal mennesker mærke, at vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Der skal også være basis for fortrolighed. Det er der desværre nogle steder go’ grund til at være bange for, at betroelser bliver fortalt videre. Kulturen i en menighed skal være sådan, at der kan tales sandt om livet i fortrolighed.
Dan fortsætter: Vi skal rumme fortællinger, som går imod de kristne værdier. Det kan fx være utroskab. Det er imod Guds bud; men jeg skal som menneske kunne rumme at høre det og stadig vise barmhjertighed.

Jeg er optaget af, at flere i menighederne bliver klædt på til de vigtige samtaler om troen og livet. Det er også vigtigt, at flere bliver klædt på til at vide, hvornår vi som sjælesørgere kan bruges, og hvornår vi skal henvise til andre. Det er personligt vigtigt for mig, at når mennesker kommer til mig med noget, som ligger uden for mit felt, så tilbyder jeg at hjælpe med at få kontakt med en, som kan hjælpe.

Plads til Lise
Det er ikke nemt. Vi er ofte meget fokuseret på, at vi eller Jesus skal hjælpe folk af med besværlige følelser.
På den måde kommer vi indirekte til at forkynde, at det ikke er ok at have lavt selvværd eller tvivle.
Tværtimod skal vi forkynde, at Guds kærlighed ikke altid fjerner vore livssmerter, men Guds kærlighed rummer altid vore livssmerter. – Vi lever i spændingen mellem tro og erfaring. Skal Lise opleve, at der er plads til hende, forudsætter det, at vi kan tale om alle menneskelige erfaringer og ikke kun det, der har med Jesus at gøre.
Det er tydeligt at Dan brænder for, at alle mennesker føler sig set og anerkendt i forkyndelse og kristne fællesskaber. Det gælder også mennesker som Lise.