Svigermor, nærhed og afsavn i en corona-tid

Hverdagen er for mange danskere vendt på hovedet i disse corona-dage. En del bruger langt mere tid sammen med den nære familie og mindre tid sammen med venner, bekendte og den øvrige familie. Hvad gør det ved vores relationer?

Afstand og nærhed

For nyligt læste jeg en artikel, hvor jeg for første gang stødte på begrebet ”detachement”. Begrebet står i relation til ”attachment”, som på dansk betyder tilknytning. Man kan altså fristes til at oversætte ”detachement” med løsgørelse eller adskillelse som en kontrast til tilknytningen. Forfatternes pointe var imidlertid, at adskillelse og tilknytning ikke er hinandens modsætninger, men muliggør hinanden. Lad mig komme med et klassisk eksempel: Svigermor. Stakkels svigermor anklages for meget, men faktum er, at en del mennesker har et lidt anstrengt forhold til deres svigermor. Lad os nu sige, at du skal være sammen med din svigermor i en uge i streg. Lidt retorisk kan man spørge, om chancen for succes så bliver større eller mindre af, at du indimellem trækker dig væk og laver noget for dig selv? Det synes indlysende – man kan have brug for at have perioder med adskillelse.

Min pointe er, at mange relationer som udgangspunkt trives bedst med perioder med fysisk kontakt og perioder med adskillelse. Hvor meget kontakt og adskillelse, der skal til, afhænger af relationens karakter. Ligesom de forskellige parter i en relation ikke altid har samme behov. For eksempel har et spædbarn typisk ikke behov for at være adskilt fra sine forældre, men forældre kan godt have behov for et øjeblik for dem selv – for netop at kunne være i relationen.

Grunden til, at jeg tager dette emne op, er, at der i denne tid for mange mennesker vil opleves en ubalance mellem nærhed og afstand i deres relationer. Der er måske langt mere tid sammen med ægtefælle og børn og langt mindre med venner, kollegaer og den øvrige familie. Det kan skabe et savn efter dem, man plejer at omgås, og spændinger i forhold til de relationer, der nu er omkring én ”konstant”.

For meget nærhed..?

I forhold til de relationer, hvor der lige nu er mere nærhed, end der plejer, kan spændingerne give sig udtryk i en irritation. Det konstante samvær kan bevirke, at det ikke længere er så let at bære over med ting, vi ellers plejer at kunne sige pyt til. Partnerens eller børnenes irriterende vaner springer pludseligt meget mere i øjnene. Og så er der langt mere forhandling: Hvem gør hvad nu? Hvem skal der tages hensyn til, og hvilke regler skal der gælde? Her kan det være nyttigt at italesætte, hvad der sker, og lave klare aftaler. For eksempel kan man lave en dagsrytme, hvor den enkeltes ansvarsområde er tydeligt, men hvor der også for hvert medlem af husstanden er indlagt ”pauser”. Det kan for eksempel være tid til at trække sig for sig selv på et værelse med et par lydtætte høretelefoner eller på en gåtur. Jo mere åben en dialog man har om de udfordringer, der er, og jo mere løsningsforkuseret man kan holde sine samtaler, jo bedre. Hvis man er ved at koge over af at sidde i børnelarm eller får klaustrofobiske følelser efter at have hørt nyheder – så forsøg at sige det højt. Måske kan der findes en løsning, måske ikke. Men alene det, at det bliver sagt, kan fremme overbærenheden.

I denne forbindelse er det også vigtigt at prioritere sin energi. Overvej, om 0-skærm princippet er det vigtigste, eller om der skal indlægges en børne-tv pause for forældrenes skyld. Om maden skal laves fra bunden, og om samtlige instrukser om børnenes hjemmearbejde skal overholdes. Den her situation kan komme til at vare et stykke tid, så det kan være vigtigt at sænke ambitionsniveauet, bære over med sig selv og andre og prioritere sin energi ,så det øgede samvær i de nære relationer bliver til at holde ud for alle.

Relationel afsavn

For en del danskere kommer savnet af deres hverdagsrelationer også til at fylde. Her gælder det om at tænke kreativt. Jeg har hørt eksempler på bedsteforældre, der via Skype hjælper børnebørnene med deres skoleopgaver. Det giver mindre ensomhed for bedsteforældrene, og en mulighed for at forældrene kan få en pause og koncentrere sig som arbejde eller andet. En lokal selvhjælpsgruppe har etableret mindre Face-Time-grupper for dets brugere, så de kan opretholde en fornemmelse af at være en del af et fællesskab. Og jeg har hørt om en mand, der ellers ikke spiller, men som i denne tid har et løbende online-fællesskab med en gruppe venner om et spil på nettet. Andre mødes i behørig afstand og går ture. Alt sammen er det eksempler på måder, man kan bevare en fornemmelse af nærhed i en relation uden at udsætte sig selv og hinanden for smitterisiko.

Anledning til refleksion

Selvom det på ingen måde kan ”opveje” de negative konsekvenser,  kan den særprægede situation, vi er i alligevel give anledning til en konstruktiv refleksion over ens relationer. Hvad nyder jeg at lave med mine nærmeste? Hvad er mine børn og min partner optaget af? Hvem savner jeg mest at være sammen med? Måske giver denne omvæltning i afstand og nærhed i relationerne anledning til en ny prioritering, når hverdagen normaliseres igen? Måske er der mennesker, der skal have at vide, de er værdsat? Måske er der tider i kalenderen, der skal ryddes til fordel for noget andet. De fleste vil sige, at gode relationer er noget af det vigtigste i deres liv – så at tage til efterretning, om man lever i overensstemmelse med ens værdier, kan være godt fra tid til anden.

Af Rebecca Schønherr Thomsen, psykolog, 18. marts 2020

Rebecca Schønherr Thomsen er psykolog og foredragsholder i Agape
Rebecca Schønherr Thomsen er psykolog og foredragsholder i Agape

Se også:

Rammer for det gode samvær

Kirken skal være et trygt og sikkert sted for alle, også for børn og unge. Desværre har vi alligevel set...

Overgreb