Vi er alle utro

Kaldet

Det hele begynder med, at den unge Hoseas får et kald fra Gud til at gifte sig. Men han skal ikke udse sig én af de dydige unge piger i Israel, men en kvinde, som vil blive ham utro i løbet af ægteskabet. I Hos 1,2 får Hoseas
dette chokerende kald: ”Gå hen og gift dig med en horkvinde og få horebørn”.

At han skal ”gifte sig med en horkvinde” betyder, at han skal gifte sig med én, som er ”horeagtig”, dvs. i sit væsen er løsagtig og udsvævende. Hoseas får fra starten at vide, at hans hustru vil blive ham utro, at hun vil ligge med andre mænd end ham, og at der vil komme horebørn ud af dette.

Hoseas kaldes til at gå ind i et ægteskab, som vil koste ham megen smerte og social ydmygelse.
Det skal han gøre, fordi Israels folk på samme måde som hans kommende hustru er utro over for Gud (1,2). Hoseas skal med sit ægteskab med en hore-agtig kvinde vise, hvordan Gud forholder sig til folkets åndelige utroskab og blandingsreligiøsitet. Når det kommer til stykket, er Israels folk de virkeligt utro, fordi de har andre guder ved siden af Herren.

Hoseas’ kolde ægteskab

Hoseas giver yderst få detaljer om sit vanskelige ægteskab. Han er helt sikkert far til det første barn, for hustruen Gomer ”fødte ham en søn” (1,4). De næste to børn, som Gomer føder, er han næppe far til (1,6-9). Han skal give dem navne; men han siger ikke, at hans hustru fødte ham børnene. Gomer har haft forhold til andre mænd, som der er kommet ”horebørn” ud af. På Guds befaling giver han børnene særlige navne, som markerer Guds dom over folket.

Til sidst bliver Gomers utroskab og bestandige fravær fra hjemmet for meget for ham. Han kræver skilsmisse fra hende (2,4). Han erklærer, at han ikke længere vil være hendes mand. Ved en sådan offentlig erklæring opløste man simpelthen sit ægteskab i det gamle Israel. Men selv her midt i skilsmisseprocessen rækker han hånden ud mod sin sidespringslystne hustru: Hvis hun blot ville skille sig af med alle de særlige smykker, som hun bærer på, og som signalerer over for andre mænd, at hun er til salg (”horemærket” og ”skøgetegnet”), og hun vil opgive sin nuværende adfærd, vil han forbarme sig over hende og fortsat sørge for hende som sin hustru.

Vi fornemmer ud fra resten af kapitel 2, at Gomer ikke ville opgive løsagtigheden, og at Hoseas derfor endte med at smide hende ud.

Utroskab gør blind over for Guds kærlighed og Guds omsorg.

Det utro folk

Hoseas forkynder her et stærkt billede på Guds folks åndelige utroskab. Gud havde kaldet Israels folk i Egypten og havde gjort dem til sit eget personlige folk.
Han havde elsket dem og befriet dem fra trældom. Men i stedet for at holde sig til Herren alene, som han havde budt dem, ville Israels folk hellere gøre som de andre folk og dyrke naturguderne, det er guderne for regn, korn og frugtbarhed. De forkastede ikke Gud, men ville have andre guder ved siden af: Lidt fra Herren og lidt fra andre religioner.

De ønskede ikke at stole på Herren alene eller dyrke ham alene.
Israel er, siger Hoseas, som en utro kvinde, der mener, at det i virkeligheden er alle hendes ”elskere” (afguderne), som giver hende, hvad hun har brug for (2,7.10). Hun ser ikke, at det er Herren alene, som hun skylder alt.

Utroskab gør blind over for Guds kærlighed og Guds omsorg. Sådan er det også med utroskab på det menneskelige plan.

Gud udvalgte hende (Israel) og bandt hende til sig. Alligevel var hun utro, og i virkeligheden både hånede og krænkede hun ham ved sin vedholdende utroskab.
Utroskaben blev hendes væsen. Den prægede tidsånden (4,12), og den hindrede det ægte forhold til Gud (5,4). Derfor måtte Gud straffe dem (2,15).

Vi er alle utro

Hoseas’ budskab om folkets oprørende utroskab dengang handler ikke kun om det gamle Israel. Det sætter også et spejl op for os. Hans ord afslører vores utroskab og vores tendens til at have noget ved siden af troen på Jesus. Vi tror på Jesus som frelser og herre og bekender gerne, at den kristne tro er andre religioner overlegne. Men samtidig med troen på Jesus har vi måske guder som rigdom, prestige i verden, succes, sex m.v., ved siden af. Vi stoler ikke på Herren alene, men elsker andre ting ved siden af: Vor forstand, vort held, vores gode omdømme.

Guds tilgivende kærlighed formår at skabe helbredelse ind i brudte relationer.

Åndelig utroskab er lige så indgribende som et ægteskabeligt sidespring. Utroskab rækker dybere end til at have et forhold til andre. På dette område er vi alle utro.

Guds helt utrolige kærlighed

Lang tid efter får Hoseas et nyt chokerende kald ovenfra: Han skal elske en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som aktivt bryder sit ægteskab ved det forhold, som hun nu er i (3,1).

Meget tyder på, at denne kvinde ikke er en tilfældig løsagtig dame, men er profetens underfundige omskrivelse for hans tidligere hustru, Gomer. Han skal vise konkret kærlighed til hende, som har krænket ham så dybt ved sit hor.

Han viser sin kærlighed i handling og køber hende fri ved at betale en kontant pris for hende (3,2). Denne tegnhandling skal han udføre, for på samme måde elsker Gud israelitterne, selv om de stadig er bundet i deres afgudsdyrkelse og ikke har opgivet den (3,1b). Gud elsker den uværdige, den urene, den forkerte, den, som ved sin adfærd har forspildt alle muligheder for at blive taget til nåde igen. Gud elsker for sin egen skyld. Og Han giver et løfte om at ville tage hende til ægte igen som sin hustru (2,21-22).

Efter utroskaben

Gud vil kalde sit folk tilbage til sig igen trods deres bestandige utroskab. Det vil han af den utrolige grund, at han fortsat elsker dem og vil frelse dem (14,5).
Derfor antyder Hoseasbogen også, at skilsmisse ikke behøver at være den eneste konsekvens af et ægteskabs kollaps. Guds tilgivende kærlighed formår at skabe helbredelse ind i brudte relationer.
Men en altafgørende forudsætning er, at vi er villige til at vedgå vores utroskab og se den som synd, både vores åndelige utroskab over for Gud og den, som vi måtte have begået over for vores kæreste eller ægtefælle.