Hvad er religionspsykologi, og hvad kan vi bruge den til?

Trosoplevelser hænger sammen med menneskers psykiske og sociale liv. Derfor er det væsentligt, at psykologer kan spørge ind til tro, trospraksis og gudsforståelse.

Af Aida Hougaard Andersen, autoriseret psykolog og adjunkt på Institut for Psykologi, SDU

HVAD ER MENINGEN MED LIVET – OG HVORDAN SKAL VI FORHOLDE OS TIL DØDEN?

Spørgsmålene er store og komplicerede og kan fylde mere eller mindre i forskellige perioder i livet. Hvordan vi forholder os til de eksistentielle dimensioner som meningen og døden har imidlertid betydning for, hvordan vi lever vores liv.

Religionspsykologien er en fagvidenskab, der ud fra psykologiske teorier og metoder tager livtag med menneskers tilgang til livets store spørgsmål. I dansk sammenhæng har den religionspsykologiske forskning især koncentreret sig om sammenhængen mellem vores sundhed og den måde, hvorpå vi forholder os til de eksistentielle spørgsmål og dimensioner.

For 10 år siden undersøgte ph.d. i religionspsykologi Peter la Cour eksempelvis 480 menneskers oplevelse af tro og mening i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Undersøgelsen viste, at eksistentielle, åndelige og religiøse aktiviteter som bøn eller meditation blev anvendt mest af personer under 36 år, og at aktiviteterne intensiveredes desto mere alvorlig sygdommen var (la Cour, 2008).

I en anden undersøgelse af Pedersen et al. fra 2013 lød en af konklusionerne, at mennesker med alvorlig lunge- sygdom havde en mærkbart nedsat livskvalitet, hvis de oplevede sygdommen som Guds straf (Pedersen et al., 2013). En tredje undersøgelse har vist, at patienter med kroniske smerter eller multipel sklerose oplevede længerevarende, eksistentielle kampe for at finde ud af, hvem de selv var og kunne blive med en kronisk sygdom (Andersen et al., 2021).

Patienternes forskellige veje gennem disse grundlæggende eksistentielle udfordringer indebar såvel ikke-åndelige som åndelige og religiøse tilgange.

Alle disse religionspsykologiske studier inden for sundhedssektoren i Danmark viser tydeligt, at det også i støtte- og behandlingstilbud er væsentligt at se på menneskers forskellige tilgange til de eksistentielle dimensioner, når mennesker søger hjælp i mødet med sygdom og krise.

Det er netop, hvad klinisk religionspsykologi gør, fordi man her ser på, hvilken psykologisk og social betydning og funktion menneskets meningssystem eller tro har.

Religionspsykologien i det terapeutiske rum

Den psykologiske viden om åndelige og religiøse temaer har rødder i en undersøgelse lavet af William James, en af psykologiens ”grand old men”. James spurgte åbent til menneskers mystikoplevelser i forbindelse med tro og religiøsitet. Hans tilgang var at lytte til menneskers religiøse oplevelser i sig selv uden at bedømme eller vurdere.

Andre psykologer har sidenhen undersøgt og udviklet begreber for, hvad de anså for at være henholdsvis psykologisk sund og usund tro og således brugt den almene psykologiske viden til at vurdere trosoplevelsers betydning for det psykiske helbred.

Når vi aktuelt anvender religionspsykologien i klinisk sammenhæng, tager man oftest udgangspunkt i begge tilgange: At lytte åbent og fordomsfrit og samtidig bruge den psykologiske viden om, hvad der kan være hensigtsmæssigt og sundt i forhold til det enkelte menneskes liv og ønsker.

I dansk sammenhæng har der indtil videre været ganske få religionspsykologiske undersøgelser i klinisk (terapeutisk) sammenhæng.

En undersøgelse af en gruppeterapi med klienter fra frikirkebaggrund viste, at klienternes personlige krise forandrede deres religiøse praksis og forståelse af Gud, men også at gruppeterapien medvirkede til, at denne forandring af religiøs praksis og forståelse af Gud blev ændret i en psykologisk set mere sund retning, der samtidig passede til klienternes tro og trosudfordring. Samtidig fandt man på tværs af klienterne, at der var en forventning om, at deres individuelle behov blev opfyldt gennem troen og den religiøse praksis (Viftrup, 2016; 2017). Netop denne forventning kan blive en del af trosudfordringerne i forbindelse med en krise, hvis troen ikke giver en dét, man oplever at have behov for.

Noget lignende fandt vi i en undersøgelse af, hvordan klienter i individuel psykoterapi i Agapes psykologklinik oplever tro generelt og i relation til kriser i livet (Andersen et al., 2020). Klienterne beskrev for det første troen som en ressource, der både kunne være en styrke og en udfordring.

Troen blev eksempelvis oplevet som en udfordring af en klient, der havde bedt om helbredelse for en nært- stående og kun oplevet, at sygdommen blev værre. Andre oplevede troen som en styrke i svære tider, fordi de havde en at komme til med alt det, der var svært. Nogle beskrev også et ambivalent forhold til troen. For eksempel oplevede en mand generelt, at fællesskabet i kirken var en styrke, men når han havde det svært, trak han sig, fordi han ikke ønskede, de andre skulle se ham nedtrykt. Dermed blev trosfællesskabet til en ekstra byrde oveni det, der var svært. For andre betød sygdom og krise nedsat energi og dermed også nedsat energi til de ritualer, der ellers gav mening og håb i livet.

Analysen viste også, at troen kan forandre sig over tid, og at trosoplevelserne var tæt vævet sammen med det psykosociale liv i øvrigt. En kvinde beskrev, hvordan det at arbejde med sine relationer til andre mennesker i terapien også fik betydning for hendes relation til Gud.

Når trosoplevelserne på den måde hænger tæt sammen med klienternes psykiske og sociale liv generelt, bliver det væsentligt, at psykologer kan spørge til tro, trospraksis og gudsforståelse ud fra et psykologisk perspektiv og inddrage det i behandlingen, når det er relevant, og klienten ønsker det – med respekt for klientens tro og trosudfordring.

Religionspsykologisk praksis i Agape

Det, psykologer undersøger og inddrager i behandlingen, er vi også forpligtet på at have kompetencerne til. I forhold til eksistentielle, åndelige og religiøse temaer er efteruddannelse, supervision og videnstilegnelse inden for religionspsykologien og den eksistentielle psykologi udgangspunktet i en kombination med almen psykologisk viden om terapi og menneskets psykiske trivsel og udvikling.

I psykologklinikken i Agape arbejder psykologerne med, hvornår og hvordan menneskers oplevelser af mening, tro og tvivl integreres i den psykologiske samtale og behandling. Tilgangen tilpasses den enkelte klient og tager afsæt i generel kognitiv, eksistentiel og narrativ terapi i kombination med religionspsykologisk viden og nyeste metoder, for eksempel en klinisk kort-metode (SoMeCaM) til at afdække klientens kilder til mening.

Aktuelt kører et pilotstudie, hvori erfaringerne fra behandlingen opsamles med henblik på at kunne tegne et samlet billede af tilgangen og behandlingen. Dette vil også kunne bidrage til den fortsatte udvikling af klinisk religionspsykologi og dermed også til at tage vare på de eksistentielle dimensioner og de forskellige åndelige og ikke-åndelige tilgange, vi mennesker har og benytter os af i løbet af livet i mødet med kriser, sygdom, trivsel og sundhed.

LITTERATURHENVISNINGER

• Andersen, A. H., Assing Hvidt, E., Huniche, L., Hvidt, N.C. & Roessler, K. K. (2021). Why we suffer?
• Existential challenges of patients with chronic illness. A Kierkegaardian inspired interpretative phenomenological analysis. Journal of Humanistic Psychology.
• Andersen, A. H., Toudal Viftrup, D., Frølund Pedersen, H., & Roessler, K. K. (2020). Clients’ Faith Experiences as an Opportunity or a Challenge for Psychotherapy: A Qualita- tive Analysis of Clinical Records. Religions, 11(10), 502.
• la Cour, P. (2008). Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change. Mental Health, Religion & Culture, 11(8), 769-782.
• Pedersen, H. F., Pargament, K. I., Pedersen, C. G., & Zachariae, R. (2013). Religious coping and quality of life among severely ill lung patients in a secular society. Int J Psychol Relig, 23(3), 188-203.
• Viftrup, D. T., Hvidt, N. C., & Buus, N. (2017). Religious Coping in a Christian Minority Group: A Qualitative Study among Pentecostal Danes. Nordic Journal of Religion and Society, 30(2), 115-135.
• Viftrup, D. T., la Cour, P., Buus, N., & Hvidt, N. C. (2016, 2016/01/02). Religious Transformation Among Danish Pentecostals Following Personal Crisis and Group Psy- chotherapy: A Qualitative Study. Journal of Spirituality in Mental Health, 18(1), 1-23.