Særlige opmærksomhedspunkter efter et overgreb
Når der er sket et overgreb, er det vigtigt, hvordan man som leder i en menighed eller et fællesskab håndterer...
Agape har stillet traumebehandler Harald Nydal, Modum Bad, et par centrale spørgsmål i forbindelse med senfølger efter seksuelle krænkelser.
Harald Nydal har arbejdet som klinisk terapeut ved klinikken, Modum Bad, siden 2010. De fleste af årene ved Afdeling for traumelidelser. Han er for nyligt begyndt som seniorrådgiver ved Institut for Sjelesorg, Modum Bad.
Som behandler ved traumeafdelingen bestod arbejdet i udredning og behandling af patienter, som har oplevet tidlige relationstraumer. Dette kan være seksuelle overgreb, men også at have været vidne til eller oplevet alvorlig vold eller være udsat for grov omsorgssvigt. Vi omtaler gerne patienternes vanskeligheder som: «Normale reaktioner på unormale hændelser».” fortæller Harald Nydal
Hvad ser du som de mest fremtrædende følger og senfølger efter seksuelle krænkelser?
Det beskrives godt i kriterierne for diagnosen kompleks PTSD (ICD-11): Genoplevelse, følelse af fare, undgåelse, negativt selvbillede, følelsesmæssig dysregulering og relationelle vanskeligheder.
Nogle traumeoverlevere kan ligeledes fungere godt i dagligdagen, for eksempel på arbejde. De kan også have en særlig god evne til tilpasning i relationer.
Symptomerne er derfor ikke altid umiddelbart synlige. Nogle forsøger at mestre vanskelighederne gennem brug af rusmidler, selvskade, regulering af mad osv.
Centrale temaer er ofte vanskeligheder med tillid, stærkt behov for kontrol, frygt for varig skade og en forestilling om, at være helt alene om at kæmpe med senfølger efter tidlige relationstraumer.
Hvilke råd har du til mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser, og som ikke har fortalt det til nogen?
For det første: Du er ikke alene om at have det sådan. For det andet: Det er forståeligt, at du med dine erfaringer kæmper med sådanne senfølger. – Vi kalder ofte sådanne erfaringer for “livsbelastende”. Men det vigtigste er, at det er mulig at få det bedre, fordi: Det, som blev skadet i relationer, kan læges i relationer. Derfor kan det være godt at snakke med professionelle behandlere om dine erfaringer.
Hvilke råd har du til mennesker, der er i nær relation til et menneske, der har været udsat for seksuelle krænkelser?
Den, som har oplevet tidlige relationstraumer, kan ikke bare “vælge” at forholde sig anderledes til det. Det kræver hårdt arbejde at ændre sit forhold til det, som er sket. Det kræver også hårdt arbejde at ændre sit forhold til sig selv. Selvbilledet er ofte præget af grundlæggende mangel på værdi som menneske, og lider under overvældende skam.
Ord som “tillid” virker ofte kun skræmmende.
Derfor er det vigtigt at have to perspektiver samtidig: Du skal være en ven, men ikke terapeut. Du skal blive i rollen som ven og fortsætte med at leve dit liv. Det kan være en god ide at deltage i en terapitime, sådan at I i fællesskab får etableret nok tryghed i forhold til, hvad I kan dele, og hvad I må arbejde med hver for sig.
Handle with care
Et godt råd til mennesker, som arbejder med psykisk lidelse generelt, og med traumeoverlevere specielt er: “Handle with care”.
Traumeoverlevere har brug for at møde mennesker, som har et bevidst forhold til grænser.
Min erfaring med vejledning af sjælesørgere er, at mange forholder sig til det, de ser med det blotte øje, og ikke til kundskab om hvad de ikke ser: Senfølgerne efter traumer, det indre kaos og rædselen.
Senfølgerne er sammensatte, og man må have viden – både om hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Sjælesorg kan være en vigtig del af den hjælp, traumeoverlevere kan få, men det er ikke, og skal ikke være behandling.
Det betyder, at sjælesørgeren må have en bevidst holdning til egen rolle og til hvad sjælesorg er.
Sjælesorg tilbyder mennesker et nådefuldt rum. Et rum som er stort nok til at rumme og acceptere den andens fortælling – uden at sjælesørgeren har behov for at skrive sig selv ind i denne fortælling. Derfor:
Af Harald Nydal, klinisk terapeut og seniorrådgiver – fortalt til Annette Bech Vad, landsleder i Agape
Til videre læsning:
Ofte udvikler ofre et destruktivt forhold til egen krop, der medfører at offeret ikke tager hånd om sig selv, nogle bliver misbrugt igen eller opsøger uheldige seksuelle relationer.
For mere viden læs: Healing the fragmented selves og Trauma survivors af Janina Fisher
Artikel i Tidsskrift for Sjelesorg – Årg. 30, nr. 1 (2010) s. 5–19
Titel: Traumeterapi og sjelesorg som komplementære behandlinger