Religionspsykologien i sjælesorgens rum

Tro lever ikke i en isoleret del af os mennesker, men er i berøring med hele mennesket og hele livet. Denne artikel tager livtag med religionspsykologiens værktøjer i sjælesorgens rum og bygger på et interview med Gunnar Fagerli, som er præst og faglig leder af Institutt for Sjelesorg, Modum Bad i Norge.

Af Annette Bech Vad, landsleder i Agape

Apostlen Peter er impulsiv og har et kæmpe engagement. Han stiger ud af båden og vil gå på vandet. Han er den, der griber ind og siger: ”Herre, sådan må det aldrig gå dig”, da Jesus fortæller, at han skal lide ondt og dø. Peter er handlingsorienteret og kan indimellem give indtryk af at have lidt reduceret impulskontrol.

Apostlen Johannes derimod beskrives som den discipel, der er ganske tæt på Jesus. Johannes er relationsorienteret og optaget af refleksion og forståelse samt kærligheden fra Gud og kærligheden mellem mennesker. Han har skrevet Johannesevangeliet og Johannesbrevene. Johannes og Peter er begge troende, men de har forskellige trosudtryk, og deres måder at tro på afspejler deres personligheder og øvrige liv. De er eksempler på, at vi tror som de mennesker, vi er. I religionspsykologien kan vi hente værktøjer til at forstå, hvordan tro og liv er vævet sammen. Gunnar Fagerli fremhæver her tre vigtige aspekter af religionspsykologiens anvendelse i sjælesorgens rum.

Tro og erfaring

For det første viser religionspsykologien os, at troen hænger nært sammen med, hvem vi er som mennesker, og hvordan vores liv er blevet formet. Det er vigtig viden at have som sjælesørger. Når vi som troende mennesker forholder os til religiøs praksis som for eksempel gudstje- neste, bøn og bibellæsning, så gør vi det på baggrund af de erfaringer, vi har som mennesker.

Trosudtryk

For det andet viser religionspsykologien, at mennesker udtrykker deres tro på rigtig mange forskellige måder. Vi må have stor respekt for den bredde og variation, der er af kristentroen. Vi kan måske ved første øjekast forestille os, at apostlen Johannes havde et lidt tilbagetrukket og usynligt trosudtryk, hvorimod apostlen Peter havde et mere farverigt og tydeligere trosudtryk i form af flere ord og lidt større armbevægelser.

Tro er vævet sammen med hele livet

For det tredje vil trosudfordringer ofte være knyttet til svære livsomstændigheder, da tro netop er sammenvævet med hele menneskelivet. Det kan for eksempel være smertefulde erfaringer i mødet med nære omsorgspersoner – for eksempel at jeg ikke blev set, ikke fik den omsorg, jeg havde brug for, eller at jeg skulle opfylde mine forældres idealer. At følge et menneske i at arbejde med sin tro vil derfor ofte være at bevæge sig ind i et sårbart og smertefuldt emotionelt landskab knyttet til relationelle erfaringer tidligere i livet.

Else oplever fordømmelse

Religionspykologien kan vise os sammenhænge, som har indflydelse på vores tro på en måde, som vi ellers ikke ville have tilgang til. Et eksempel fra sjælesorgens rum er Else, der lytter til en prædikant, som forkynder med stor gejst og indlevelse, at Gud er lys, og hvor vigtigt det er, at vi er i det lys. Else bliver helt knust af prædikenen, og hun forstår ikke hvorfor. Hendes mand, der har hørt den samme prædiken, kan heller ikke følge hende. Han har oplevet prædikenen som frisættende. Da Else taler med en sjælesørger, går det op for hende, at hun oplever Guds lys skræmmende, fordi hun føler sig afsløret og ikke kan skjule sig som den forfærdelige person, hun opfatter sig selv som. ”Så må jeg jo træde frem og blive fordømt,” fremstammer hun grædende. Else har hørt det på en helt anden måde, end forkynderen havde tænkt.

Når vi som forkyndere og sjælesørgere siger noget, ved vi ikke, hvordan det bliver hørt og tolket. Religionspsykologien lærer os, hvor vigtigt det er at lytte til menneskers opfattelse og modtagelse af det, vi bidrager med, og religionspsykologien understreger behovet for dialog og opmærksomhed på, at tro og liv er vævet tæt sammen. For Else vil det blive endnu en tung byrde, hvis sjælesørgeren slår op i Bibelen og finder flere beviser for, at Gud er kærlighed.

Lad os antage, at Else er vokset op i et miljø, hvor hun er blevet fortalt, hvad hun skal mene og tro, at hun har lært, hun er et uværdigt menneske, der ikke skal stikke næsen for langt frem. Redskaber fra religionspsykologien kan hjælpe os til at tage imod Else og andre menneskers fortællinger, undre os sammen med konfidenten, spejle fortællingen, tilbyde alternative måder at tænke om det på, hjælpe konfidenten til at træffe valg for sig selv og til måske at gøre nye opdagelser i, hvad tro er, og hvad Gud betyder. Tro kan måske betyde meget mere eller forstås på en an- den måde, end det vi er vokset op med. Det at lytte og være i dialog med konfidenten er afgørende vigtigt, og det kræver nænsomhed, tid og kompetencer at gå ind i denne samtale sammen med konfidenten. Her kan sjælesørgerens opgave være at løfte beretninger ind fra Bibelen, som i stedet for selvfordømmelse kan opmuntre til at udvikle modenhed og selvstændighed.

Kirkens sprog er det vigtigste

Selvom religionspsykologien har nogle vigtige redskaber til sjælesørgerens værktøjskasse, må sjælesørgeren altid have et større perspektiv. Det primære for en sjælesørger er at have tilgang til kirkens traditioner og kirkens sprog, som er den åndelige virkelighed, der kan sætte menneskers liv i relation til den bibelske og kirkelige virkelighed. Det at have religionspsykologi som et redskab i sin værktøjskasse vil lære os at have stor respekt for det andet menneskes vej. Og respekt for, hvordan Gud arbejder med et andet menneske, og den vej dette unikke menne- ske kan gå. Her kan man trække på religionspsykologien og snakke om, hvordan Gud erfares og opleves. Lidt efter lidt kan sjælesørgeren sammen med konfidenten måske undre sig over, hvor den erfaring kommer fra. For eksempel at han/hun indimellem handler hurtigt og impulsivt og indimellem kommer i udfordringer som apostlen Peter, når han var hurtig på aftrækkeren. Eller en nænsom undren sammen med Else over, hvor oplevelsen af fordømmelse kommer fra, når der tales om, at Gud er lys. Man kan sige, at religionspsykologien kan være med til at åbne troens rum og se tro og liv i et større perspektiv og i en større sammenhæng. I den religionspsykologiske værktøjskasse finder vi også nogle indsigter om ritualers betydning, der kan være brugbare i sjælesorgens rum. Ritualer kan være vældig virkningsfulde. Det kan være ritualer som velsignelsens handling, skriftemålet, handlinger knyttet til tab og handlinger knyttet til forsoning. De rituelle handlinger og dermed nærheden mellem sjælesorgens rum og kirkerummet bliver understreget i denne forskning. Olavs Kirken på Modum Bad er et af de mange steder, hvor ritualer giver håb og trøst. Eksempelvis gennem lystænding, sten, der lægges ved alteret, glasstykker, der sættes på håbstræet og bønner, der lægges i bønnekrukken. Ritualer, der er med til at række håb og lindring til mennesker i svære livssituationer eller i eksistentielle kriser.

Troen udvikles gennem faser

Mange oplever periodevis, at Gud føles fjern, eller at tro- en kan virke mindre relevant. At troen udvikles i faser er beskrevet af blandt andet James Fowler, og denne viden kan give sjælesørgeren større tryghed, så hun ikke bliver ængstelig i mødet med mennesker, som oplever, at troen er blevet borte. Der findes imidlertid ingen genvej; konfidenten må gå vejen selv. Sjælesørgeren kan fungere som en tryg person, der kan være sammen med konfidenten og være en tryg person, som kan følges med konfidenten i det mørke og usikre landskab. Kundskab om, at troen ofte kommer igen, kan gøre, at sjælesørgeren kan bære et håb for det menneske, som ønsker troen. Al erfaring viser, at noget vil forandre og bevæge sig, og det håb kan være til stor hjælp i sjælesorgens rum.

At troen ændrer sig, ser vi talrige eksempler på i Bibelen. Vi ser det blandt andet i Det Ny Testamente i mødet med Johannes Døberen. Han virker til at have en stærk overbevisning og tro. Det kommer til udtryk, når han præsenterer Jesus: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” Johannes møder derefter store udfordringer og gør nye erfaringer i livet. Måske var Jesus anderledes, end han havde forventet. Han bliver kastet i fængsel, fordi han havde angrebet den lokale, øverste myndighed for at have forbrudt sig mod jødisk lov. Vi møder et ganske andet udtryk, da Johannes fra fængslet spørger Jesus: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Det viser os, at Johannes Døberen var kommet i tvivl. Jo-hannes Døberen er med sin ærlighed et godt eksempel på, hvordan tro er i dialog med livserfaringer, og hvordan uro og tvivl kan føre til, at troen udvikles og ændres, så den giver plads til flere nuancer og kan rumme modsætninger; at troen kan rumme ”det, det ikke går op”. Johannes Døberen er et stærkt eksempel på, hvordan tro på baggrund af livserfaringer kan ændre sig fra stærk overbevisning til usikkerhed og tvivl.

Som ovenstående viser, kan religionspsykologien give sjælesørgere vigtige indsigter i, hvordan tro og liv er vævet sammen. Med de religionspsykologiske værktøjer kan man som sjælesørger mere åbent møde apostlen Peter, apostlen Johannes, Else og den store mangfoldighed, vi møder i sjælesorgens rum, hvor troen kommer så forskelligt til udtryk.

Læs også: Hvad er religionspsykologi, og hvad kan vi bruge den til?

LITTERATURHENVISNINGER

• Religionspsykologi red. af Hans Stifoss-Hansen, Gyldendal, Akademisk forlag
• Tidsskrift for sjelesorg, ”Religionspsykologi”, nr. 2, 2015, udgivet af Institutt for sjelesorg, Modum Bad
• Becoming Adult, becoming Christian, James W. Fow- ler, 1999, Jossey-Bass
• ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” Johannesevangeliet kap. 1. v. 29
• ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Matthæusevangeliet kap. 11. v. 3b
• ”Herre, sådan må det aldrig gå dig!” Matthæusevangeliet kap. 16. v. 22b

Gunnar Fagerli er faglig leder og institutpræst på sjælesorgsinstituttet på Modum Bad. Gunnar har gennem mange år arbejdet praktisk og teoretisk med religionspsykologi i sjælesorg. Han er blandt andet redaktør på ”Tidsskrift for sjelesorg”, som er det eneste tidsskrift om sjælesorg i Norden.