Al forbøn indeholder budskaber til den, der bedes for
Forbønnens kraft er en kæmpe gave til os. Men forbøn kan i nogle tilfælde benyttes som et intimiderende magtmiddel, der...
Traditionelt beskæftiger sjælesorg sig med det talte sprog, lytten og refleksion. Men sjælesorg handler om andet og mere. I denne artikel vil jeg se på synssansens betydning i sjælesorgen.
Af Annette Bech Vad, landsleder
Vi kan have en tendens til at glemme alt det, der har med kroppen at gøre i sjælesorgens rum – både når det er planlagte og spontane samtaler. Vi kan være så optaget af at vægte ordene og få sagt det rigtige, så vi helt glemmer kropssproget, og det at hjernen og resten af kroppen er i konstant samspil med hinanden via informationer fra sanserne, hvilket danner udgangspunktet for planlægning, handling og oplevelse.
I det følgende vil jeg sætte fokus på synssansen og dens betydning i sjælesorgens rum.
Den oversete og undervurderede øjenkontakt
I menneskelivet er det intense blik fra en nyfødt helt uden sammenligning med noget andet. Det samme kan gælde den sidste øjenkontakt på et dødsleje, hvor kræfterne kan være så svage, at selv stemmen svigter. Ved livets begyndelse og livets afslutning er det ikke så meget ordene, der taler. Men det gør blikket.
Når mennesker mødes, er blikket mødestedet, og selv kortvarig blikkontakt registreres.
Studier inden for socialpsykologi peger på, at mennesker har en særlig evne til at aflæse andres blik. Denne evne antages at spille en særlig rolle i det daglige sociale samspil. Rent anatomisk er det så viseligt indrettet, at kontrasten mellem regnbuehinden, iris, med pupillen og den hvide sclera er ganske særlig for det menneskelige øje. Det gør det lettere for andre at registrere blikkets retning. Vi registrerer, om blikket er rettet mod mig. Samtidig dannes en opfattelse af andres intention og mentale status. Denne aflæsning sker forbavsende hurtigt.
Blikaflæsningen kan deles op i fem elementer (frit gengivet efter Heskestad 2022):
Tolkningen vil være helt påvirket af den konkrete situation, forhistorien mellem de to personer, tid og sted.
Blikket handler om meget mere end synssansen
Den norske lyriker Hans Børli (1918-1989) har på en meget fin måde indfanget øjenkontaktens betydning i en af sine strofer:
”Ett er nødvendig – her i denne vår vanskelige verden av husville
og heimløse:
Å ta bolig i seg selv, gå inn i mørket og pusse sotet av lampen.
Slik at mennesker på veiene kan skimte lys i dine bebodde øyne”
Et blik handler om meget mere end det at kunne se. Det er et signal til andre mennesker på godt og ondt. Et signal, som kan opfattes som en invitation til at mødes, en korrektion, et spørgsmål med videre. Vi lytter med blikket og afkoder kropssprog og ansigtsmimik. Det sker ofte ubevidst.
Blikket er midlet til at knytte bånd. Ved et enkelt blik aktiveres ofte ubevidst mine fordomme af velvilje eller uvilje, usikkerhed og ambivalens. Når mit blik mødes med en andens blik, må jeg på en måde tage stilling til den anden ved at afvise, nærme mig eller måske foretage en neutral fjernhed, som af den anden kan opleves som en afvisning. Med andre ord kan der gennem blikket formidles en balance mellem nærhed og distance, involvering og overinvolvering eller i værste fald ligegyldighed. Et blik kan i et splitsekund få mig til at føle mig betydningsfuld eller påføre mig skam. Et blik kan få noget i mig til at vokse eller få noget i mig til at visne.
Blik for andres sårbarhed
I sjælesorgssammenhæng er konfidenten sensitiv over for sjælesørgerens blik, en ofte ubevidst og medfødt evne, som forstærkes ved et sårbart møde som eksempelvis en sjælesorgssamtale.
Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen går så langt som til at sige, at det er en almenmenneskelig egenskab at have blik for andres sårbarhed. Det kræver ikke særlige kompetencer, og hun henviser til Den barmhjertige Samaritaner (Luk 10, 25 – 37), hvor en mand bliver udsat for et voldeligt overfald og efterladt halvdød. En præst og en levit passerer forbi manden. Derefter kommer en samaritaner forbi. Da han SER manden får han inderlig medfølelse med ham. Dette kalder Martinsen ”at se med hjertets øjne”. Blikket udløser en omsorgshandling, når det giver en emotionel resonans. Et blik som siger, at ”du er mit medmenneske”.
Netop i forhold til samtaler og også spontane samtaler er konfidenten sensitiv for sjælesørgerens blik. Det kan være relevant, at sjælesørgeren spørger sig selv om, hvordan han/hun ser på konfidenten og i det hele taget på andre mennesker.
Er det med et anerkendende og værdsættende blik?
Informanterne, som deltog i vores fokusgruppeinterviews i forbindelse med masterprojektet: ”Kvalificeret sjælesorg i Danmark?”, gav udtryk for, at de ikke havde mange planlagte samtaler, men til gengæld havde de en række samtaler, som opstod ud af det blå, på vej ud af kirken, til kirkekaffe eller i sportshallen. Disse samtaler oplevede informanterne kunne være svære at håndtere, fordi de ofte kom ubelejligt. Netop i disse tilfælde er det værd at huske blikkets betydning i mødet med andre mennesker. For et blik kan som nævnt både få os til at føle os mødt eller afvist. At møde konfidenten med et roligt og anerkendende blik til en planlagt sjælesorgssamtale er i sagens natur lettere, end når konfidenten har brug for en snak ved et tilfældigt møde, hvor man som sjælesørger er på vej til en anden aftale eller står med et barn på armen.
Husk, at selvom man ikke har tid til at tale med vedkommende i mere end to minutter, har blikket en stor betydning. Føler konfidenten sig set og anerkendt, er der en chance for, at vedkommende får mod til at tage kontakt igen.
Gode huskeråd
Litteratur