Al forbøn indeholder budskaber til den, der bedes for
Forbønnens kraft er en kæmpe gave til os. Men forbøn kan i nogle tilfælde benyttes som et intimiderende magtmiddel, der...
Af Simone Ingemann Kusk, psykolog
Som præst eller anden tjenesteleder er du på mange måder særligt udsat for at brænde ud. Antallet af kasketter er stort. Du skal skrive (gode) prædikener, holde begravelser, være sjælesørger, gå til møder og planlægge aktiviteter for mange forskellige typer af mennesker. Du skal være tilgængelig og stå til rådighed for menigheden, måske endda også når du har fri.
Samtidig har mange i menigheden ofte en mening om deres præst – og det kan være ekstremt hårdt at navigere i. Måske får man gentagne gange stillet spørgsmål ved ens tro – eller måske oplever man, at der foregår samtaler i ”krogene”, som er svære at reagere på.
En ny undersøgelse fra Kirkeministeriet, lavet af Oxford Research, viser, at hver fjerde præst inden for det seneste år har været udsat for mobning.
Når vi har meget travlt over længere tid og mærker, at kravene udefra overstiger de ressourcer, vi har tilgængelige, så påvirker det vores hjerne og krop. Hele vores system bliver belastet.
I en situation, hvor vi føler os pressede og skal præstere, reagerer hjernen, som hvis vi oplever os truede, eller der sker noget uventet, og vi får brug for at handle hurtigt. Kroppens fight-flight-system går i gang og sørger blandt andet for, at adrenalinen frigives i kroppen, og at hormonet kortisol (det såkaldte stress-hormon) produceres. Det hjælper os til at reagere hurtigt og præstere i den givne situation – enten ved at kæmpe imod truslen eller flygte fra den. Det er en naturlig og vigtig funktion, som ikke er farlig i sig selv.
Problemet opstår, hvis vi over en længere periode føler os pressede, og kroppen igen og igen bliver fyldt af blandt andet adrenalin og kortisol. Da vil det blive sværere og sværere for kroppen at finde hvile. Undersøgelser viser, at hippocampus, som er hjernens center for blandt andet hukommelse, indlæring og rationel tænkning, faktisk bliver mindre under langvarig stress, mens angst-centret amygdala vokser. Det vil sige, at vi får sværere ved for eksempel at løse og prioritere vores arbejdsopgaver, mens vi samtidig vil blive mere bekymrede, mere ængstelige og automatisk være fokuserede på potentielle problemer og “hvad nu hvis..?”
Udbrændthed og stress kan komme til udtryk som hjertebanken, uro i kroppen, søvnproblemer, svimmelhed med mere. Bliver vi først hårdt ramt, kan det tage lang tid at komme på benene igen. Derfor er det vigtigt at spotte tidlige tegn på udbrændthed, så vi kan reagere i tide.
Er du udbrændt nu, vil vi anbefale dig at tage kontakt til en læge og derefter eventuelt en god psykolog. For det første kan følelsen af og symptomerne på stress eller udbrændthed have rod i en uopdaget fysisk sygdom og for det andet, hvis man reelt er udbrændt, kan der i kølvandet være opstået fysiske følgesygdomme. Begge dele kan være behandlingskrævende.
Nedenstående råd er en hjælp til dig, der ønsker og har mulighed for at forebygge udbrændthed og stress. Læs dem eventuelt sammen med en kollega/sparringspartner og tal om, hvordan de kan implementeres i praksis i dit liv.