Sjælesorgen i Danmark – dens udvikling og betydning for det kirkelige arbejde

I denne artikel ser vi på sjælesorgens historie i en dansk sammenhæng. Hvad og hvem har haft en særlig indflydelse på sjælesorgens udvikling i Danmark, og hvilken plads og betydning har sjælesorgen i det kirkelige landskab i Danmark i dag?

Thomas Gudbergsen, præst

(Artiklen er udgivet i AgapeTema 2, 2022, om Sjælesorg)

Det 20. århundrede var pastoralt præget af to stærke kirkelige strømninger: De missionske og de tidehvervske. De missionske var, som navnet angiver, optaget af at drive mission til omvendelse og tro på Jesus og efterfølgelse af Bibelens ord. De tidehvervske retninger var mindre fokuserede på bibellæsning og ikke optaget af mission i klassisk forstand, men stod centralt på forkyndelsen af evangeliet og sakramentsforvaltningen. En overordnet enighed mellem de to var betoningen af, at det er Guds ”evangeliske indbrud” udefra, som er afgørende for menneskets frelse. Fælles bliver da også, at psykologi og terapi ikke hører hjemme i en kirkelig sammenhæng, fordi det lugter for meget af, at mennesket arbejder med på sin sjælefrelse. Med andre ord: Kirkeligt arbejde bør handle om at få folk til at se på Kristus. Psykoterapi derimod er for navlebeskuende og ser indad frem for opad. Bevægelsen, som ellers startede i Nordamerika efter Første Verdenskrig, og som var optaget af at få psykologi og teologi til at ”tale” sammen, gik derfor også stort set uden om Danmark. Denne pastoralpsykologiske strømning fik
stor betydning i sjælesorgen efter Anden Verdenskrig i særligt Tyskland, men også Sverige og Norge har kendt til og arbejdet med pastoralpsykologi helt fra begyndelsen. Men forståelsen af sjælesorg som selvstændigt pastoralt fag og den pastoralpsykologiske tilgang skulle Danmark altså vente nogle år på. Først fra 1980’erne skete der noget for alvor.

IHÆRDIGE STUDERENDE OG EN DYGTIG NORDMAND TIL RETTE TID

Naturligvis blev der drevet sjælesorg i Danmark i det 20. århundrede (det har eksisteret i hele kirkens tid), men det blev forstået som sognepræstens samtale-arbejde i mødet med sognebørnene i forskellige anledninger. Det blev ikke betragtet som en selvstændig faglig disciplin
hverken i præstearbejdet eller på de Teologiske Fakulteter. Dog findes der sjælesorgslitteratur på dansk før 1980. Axel Hansens 150 siders lange artikel i 5. bind af ”Haandbog i kristendomskundskab” fra 1943. Dertil se Georg Geils litteraturliste bagerst i hans ”Mennesket mellem magterne – Tanker om sjælesorg” fra 1975. Et professorat i Praktisk Teologi i Aarhus i 1972 og et adjunktur i Praktisk Teologi fem år senere i København lagde frø i jorden for en ændring. I starten af 1980’erne gik to ihærdige teologistuderende i Aarhus, Benny Birk Mortensen og Thyge Enevoldsen,
i front for en ”studenterbevægelse”, som syntes, der manglede undervisning i praktisk teologi med fokus på sjælesorg. Det lykkedes at etablere et samarbejde mellem Det Teologiske Fakultet og Menighedsfakultetet i Aarhus, som muliggjorde at hente nordmanden og teologen Tor Johan Grevbo ned for at undervise i sjælesorg. Grevbo havde i 1983 udgivet sit pastoralpsykologiske svendestykke ”Det fir-foldige menneske – Et personlighetsspeil til sjelesørgerisk bruk” og var derfor rette mand på rette tid. Hans undervisning faldt for mange studerende på et tørt sted, og den trak fulde huse. Både på Det Teologiske Fakultet og på Menighedsfakultetet. Flere ønskede at skrive speciale omkring et sjælesørgerisk emne med Grevbo som vejleder. Man kan læse mere om Grevbos betydning blandt andet i kapitel tre i antologien ”Sjælesorg i bevægelse – En introduktion til hovedspor i sjælesorgens teologi og praksis i Danmark” fra 2021. Bogen anmeldes i dette nummer af Agapes magasin.

INSTITUT, LEKTORAT OG PROFESSORAT

Med Tor Johan Grevbos undervisning stod det klart, at man uden at fjerne Kristus som central for menneskets forhold til Gud samtidig kan sige, at andre humanistiske discipliner som eksempelvis psykologi ikke kan undværes. Før nogen form for forandring eller tro på Kristus kan finde sted, må den hjælpsøgendes virkelighed altid fremholdes, og til det er psykologi og eksempelvis antropologi og religionspsykologi bedre værktøjer end teologien. Også sjælesørgerens egenkendskab er vigtigt, og psykologiske begreber som overføring og modoverføring bør kendes af sjælesørgeren. Teologien kan til gengæld som det eneste italesætte åbenbaringen om den grænseløse kærlighed i Jesus Kristus. I 1990’erne blev Benny Birk Mortensen ansat som Institutleder på Center for Diakoni og Sjælesorg i Dianalund på Vestsjælland. Også her kom Grevbo til at spille en rolle som underviser og vejleder af studerende og lærere. Med instituttet blev sjælesorgen fagligt set styrket. Først og fremmest på diakon- og lægmandsniveau. Ønsket og behovet for pastoralpsykologiens og sjælesorgens indflydelse var også mærkbar i præstekredse. Der oprettedes derfor i 1995 Danmarks første lektorat i sjælesorg på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Det var daværende sognepræst Marianne Bach, som fik lektoratet. Med indlemmelsen af faget Praktisk Teologi i studieordningen (som også indeholder undervisning i sjælesorg) på de Teologiske Fakulteter i 1989 og oprettelsen af sjælesorgslektoratet seks år senere på Præstehøjskolen var sjælesorg nu at betragte som fagligt accepteret på akademisk niveau i vores land. Den stigende interesse blandt de teologistuderende for sjælesorg afstedkommer ydermere, at Grevbo kaldes til
gæsteprofessor i Praktisk Teologi på Det Teologiske Fakultet i København primo 1997. Her er Grevbo i tre semestre. Bag dette og bag de mange andre fremspring står særligt en person, som også må nævnes, og det er nu tidligere mangeårig lektor i Praktisk Teologi i København Hans Raun Iversen. Han har spillet en indirekte eller direkte rolle i de fleste af de sjælesørgeriske og praktiskteologiske anliggender, som er trukket frem her.

NYERE TID

Hans Raun Iversen var også en af brikkerne bag Tor Johan Grevbos sidste store faglige entré i Danmark: En masteruddannelse med sjælesorgen som centrum på Det Teologiske Fakultet i København fra 2013-2015. Grevbo var hovedlærer, og cirka 15 ud af 30 kursister skrev afsluttende masteropgave med Grevbo som vejleder. Det er derfor ubestrideligt, at nordmanden har haft en afgørende betydning for, at mange i Danmark har fået øjnene op for sjælesorgens potentiale til at blive trukket frem som pastoralteologisk disciplin på linje med for eksempel
prædikenlære og liturgik. Grevbos ”Sjelesorgens vei – En veiviser i det sjelesørgeriske landskap, historisk og aktuelt” fra 2006 og ”Sjelesorg i teori og praksis – En lærebok og håndbok med mange perspektiver” fra 2018 er solide og værdifulde grundbøger. Indholdet af dem trækkes frem i
kapitel to i førnævnte antologi ”Sjælesorg i bevægelse” fra 2021. Fra nyere tid skal også nævnes lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (svarende til tidligere Præstehøjskolen) Christine Tind Johannessen. Hendes ph.d.-afhandling fra 2013 tager udgangspunkt
i kræftramtes italesættelse af åndelige og eksistentielle troslængsler og -udtryk og slår fast, at sjælesorgens åbenhed over for menneskets mangfoldighed er en brugbar tilgang fortsat til menneskelig lidelse. Det nye her er, at sjælesorgen må give plads til den form for tro, som nu
engang fremsiges, og som kan være særdeles uortodoks og stritte i mange retninger. Som gestaltterapeut, underviser og præst Bent Falk ville sige det: Sjælesorgen skal ikke komme med svaret på det onde – for det findes sjældent. Sjælesorgen skal søge at skabe nærvær og kontakt til virkeligheden for den, som har det svært. Og ind i det forkynde tro, håb og kærlighed. Som markerende for sjælesorgen i Danmark som fagligt
pastoralt område er også lektor i Praktisk Teologi på Menighedsfakultet i Aarhus Leif Andersens ”Kroppen & ånden – Sjælesorgens basis” og ”Kroppen & ånden – Sjælesorgens samtale”. De to bøger udkom i 2015 og 2016 og er den mest omfangsrige og sammenhængende fremstilling af en sjælesorgslære på dansk. Første bind markerer blandt andet et for Andersen karakteristisk anliggende: Arbejdet med at forstå de billeder, mennesker har af sig selv og Gud. Et hyppigt tema i sjælesorgsarbejdet er akkurat mødet med mennesker, hvis selvbillede ikke svarer til det positive menneskesyn, som ellers kan formuleres og argumenteres for ud fra talen om, at mennesket er skabt
i Guds billede og dermed har en høj værdi. Hans evne til at inddrage filosofi, kunst, film og skønlitteratur og hans indsigt i det psykologiske univers kombineret med hans bibelkendskab gør ham til en oplagt forfatter til fagbøger i sjælesorg set ud fra en pastoralpsykologisk vinkel. Teologi og psykologi bør gå hånd i (h)ånd i den sjælesørgeriske hverdag, også set ud fra et teologisk konservativt synspunkt, som Andersen repræsenterer. Med sine lærebøger skriver lektor Andersen sig ind i den danske sjælesorgstradition. Gud og det onde er et hovedtema for Andersen. Han har udgivet to bøger om dette emne: ”Gud, hvorfor sover du?” fra 1987 og ”Gud og det onde” fra 2020.

STATUS

Fra at være en undseelig samtaledisciplin, som i det faglige miljø ikke fyldte meget, er sjælesorgsfaget i dag, og har været det nogle år, dét pastoralteologiske område, som trækker flest studerende på diverse kurser og seminarer. Når sjælesorgen er så populær, så skyldes det, tror
jeg, at området inviterer til at forstå mennesket ved hjælp af den psykologiske viden, som faget repræsenterer i dag,
og samtidigt frimodigt fremholder (sagt eller usagt): Gud som skaber og opretholder, Kristus som frelser og befrier og den hellige Ånd som værende tilstede midt i livets smertefulde punkter. Sjælesorgen kan ikke altid give svar, men sjælesørgeren kan altid se, anerkende og bede for det menneske, som har det svært. Værdien af det og den større faglighed omkring sjælesorgen er der lykkeligvis hele vejen rundt i det kirkelige landskab kommet mere fokus på i dag.

Til videre læsning

  • Andersen, Leif, 2020. Gud og det onde. Forlaget Lohse
  • Andersen, Leif, 2015. Kroppen & ånden – sjælesorgens basis. Forlaget Lohse
  • Andersen, Leif, 2016. Kroppen & ånden – sjælesorgens samtale. Forlaget Lohse
  • Andersen, Leif, 1987. Gud, hvorfor sover du? Forlaget Lohse/Credo
  • Falk, Bent, 2009. I virkeligheden: supervision i gestalt-terapeutisk sjælesorg. Frederiksberg: Anis
  • Geil, Georg, 1975. Mennesket mellem magterne – Tanker om sjælesorg. Aros
  • Grevbo, Tor Johan, 2018. Sjelesorg i teori og praksis – En lærebok og håndbok med mange perspektiver. Luther Forlag
  • Grevbo, Tor Johan, 2006. Sjelesorgens Vei. Luther Forlag
  • Grevbo, Tor Johan, 1983. Det fir-foldige menneske – Et personlighetsspeil til sjelesørgerisk bruk. Luther Forlag
Thomas Gudbergsen, præst

STØT AGAPES ARBEJDE

TAK, om du vil bære med ved at give Agape en gave. Agape er afhængig af vores mange, gode støtter, og enhver gave gør en forskel!

MobilePay: 94 907

Med MobilePay kan du nemt støtte Agapes arbejde med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

Agapes konto:

Bank: Sparekassen Kronjylland
Bankkonto: 6190 0003562409
CVR: 18191288

Kortbetaling via hjemmesiden:

Giv en gave med kort via hjemmesiden

TAK for enhver gave!

Se også:

Med Jesus som forbillede

Sjælesorg har altid været en del at kirkens diakoni og har varieret i form og indhold gennem tiden. Sjælesorgens teologiske...

Sjælesorg

Rørt, ramt, rystet

Tag vare på dig selv som sjælesørger! Der sidder en kvinde i stolen over for mig. Hun fortæller om sin...

Sjælesorg

Sjælesorgens midler

I sjælesorgen kan man gøre brug af forskellige midler, som kan få afgørende betydning for det enkelte menneske. Bøn Bøn...

Sjælesorg

Sjælesorg som envejskommunikation

Sjælesorg i forkyndelsens rum Gunnar Elstad skriver i en af sine grundbøger om sjælesorg, at en sjælesørgers opgave er at...

Sjælesorg

Krænkelser i sjælesorg

Det er sjælesørgerens ansvar, at den fortrolighed, der opstår i sjælesorgens rum, behandles med respekt og ikke fører til krænkelser....

Sjælesorg

Tavshedspligt

Tavshedspligten er en afgørende forudsætning for sjælesorg, uanset hvem der udøver den. Præstens tavshedspligt er imidlertid særlig, fordi den er...

Sjælesorg

Pilotprojekt

Aida Hougaard Andersen og Ole Rabjerg, psykologer i Agape, arbejder i øjeblikket med at indsamle data omkring troens betydning i...

Psyke og tro

Gud må holde mig fast

Inger og Kjelds børn blev seksuelt krænket af et menneske fra familiens omgangskreds. Jeg har besøgt forældreparret for at tale...

Sjælesorg, Tilgivelse

Jeg manglede et sprog for min sorg

Dette er fortællingen om en eksistentiel rejse, der begyndte, da livet en novemberdag i 2015 på et splitsekund blev fuldstændig...

Psyke og tro, Sjælesorg

Sjælesorg i en coronaramt verden

Alle kan til enhver tid kontakte en kirke og få hjælp til at finde en sjælesørger. Men hvad er sjælesorg...

Corona-krisen, Sjælesorg

OMSORG FOR ÅND OG SJÆL – MEN HVAD MED KROPPEN?

Kristen sjælesorg beskæftiger sig traditionelt med det talte sprog, lytten og refleksion. Men hvordan kan vi tænke omsorg for hele...

Lidelse, Psyke og tro, Sjælesorg, Skyld og tilgivelse, Stress, Tilgivelse