Når angsten for helvede dukker op i terapirummet

I Bibelen er der passager, som kunne være taget ud af en katastrofefilm. For nogle bliver disse passager så voldsomme, at de går ud over menneskets psykiske og fysiske trivsel. I sådanne tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog med en viden om tro og religionspsykologi.

Elli Kappelgaard, psykolog i Afdeling for Psykiatri og Eksistens, Center for Familieudvikling

I denne artikel vil jeg dele nogle af mine erfaringer med, hvordan man kan tale om angstproblematikker relateret til trosspørgsmål i terapirummet inden for normalområdet (det vil sige Ikke-psykotiske tilstande eller personlighedsforstyrrelser).

Maria er 23 år. Hun ønsker at begynde i et samtaleforløb på grund af mistrivsel. Nu er hun bange for, at hun må droppe ud af sin uddannelse, fordi hun har fået det dårligere. I løbet af den første samtale står det klart for os begge, at hun har oplevet tiltagende angst i de senere år. Maria har selv fortalt, at hun er vokset op i en familie, hvor den kristne tro, kirke og missionsforening har været en naturlig del af barndomshjemmet. På det seneste er det dog blevet vanskeligere for hende at være i større sociale fællesskaber – både i fitnesscenteret, på studiet og i kirken. Vi går i gang med angstbehandlingen, og et stykke henne i forløbet spørger jeg Maria, om hun nogensinde har oplevet også at være bange for helvede. Hun bliver helt stum, får tårer i øjnene og nikker. Jeg spørger, om det er i orden, at jeg spørger lidt mere ind. Hun giver sin tilladelse og fortæller, at det er første gang, hun har fortalt om denne frygt til nogen. 

Maria er en opdigtet person. Hun kunne også have heddet Henrik, være landmand, familiefar og ikke længere gå i kirke. Eller Helga på 78 år med en slidt bibel og høj kirkefrekvens igennem et langt liv.

I Bibelen er der passager, som kunne være taget ud af en katastrofefilm, og jeg kan sagtens forstå, at man kan blive skræmt, når man hører om dem.

Tematikkerne kan dreje sig om angsten for at komme i helvede, forfølgelse i de sidste tider eller fortabelsen, og alle disse tematikker kan helt naturligt føre til øget bekymring, ængstelse, anspændthed og uro. Vores alarmsystem reagerer, fordi vi bliver konfronteret med eksistentielle spørgsmål om døden.

Men hvis tanker om helvede begynder at fylde så meget, at vi eksempelvis mærker stor ængstelighed flere af døgnets timer, har mareridt om natten, får hjertebanken, når vi åbner Bibelen, eller hvis vi får en angstpræget tvang til og ansvarsfølelse for at skulle fortælle alle andre om Jesu frelse hele tiden, så er tanker om helvede (eller andre trosspørgsmål) blevet styrende og begrænsende for vores liv og hverdag. Frygten er blevet til en angst – og dermed et problem, der hører til i terapirummet.

Livet er imidlertid ofte lidt mere sammenvævet end som så. I Marias tilfælde kunne det nok være gavnligt både at tale med sjælesørger og en psykolog med en viden om tro og religionspsykologi.

Psykologen vil altid arbejde med klientens trivsel for øje.

Korrekt diagnosticering og angstbehandling
Det er nødvendigt at stille den rette diagnose, og her er et godt samarbejde med lægen vigtigt. For at kunne give den nødvendige behandling skal vi finde ud af, om der kan ligge noget andet til grund for angsten. En hammer er et udmærket værktøj, men et dårligt valg, hvis man skal skrue en skrue i væggen.

Som psykolog vil jeg gå til bunds i følgende spørgsmål: I hvor lang tid har angsten været i personens liv? Dukkede den pludseligt op, eller har den ”flyttet sig” fra et område til et andet? Hvor kommer den til udtryk? Og hvad tricker den?

Vi ved generelt om angst, at den ikke bliver mindre af manglende konfrontation. Angst kan dukke op på forskellige områder i ens liv. I nogle tilfælde kan det derfor være relevant at spørge til, om angsten også kan dukke op på det område, der har med tro at gøre.

Det er langt fra altid relevant at spørge til, om en klient frygter helvede. Og som regel vil det være et stykke inde i forløbet, når der er etableret en god og tryg kontakt. Min egen erfaring har været, at det som regel kun er blevet udtrykt, hvis jeg har spurgt direkte til denne frygt.  Måske har klienten givet udtryk for generel utryghed eller ængstelighed og antydet, at det med troen ikke var helt ukompliceret.

Behandling og håndtering af angst – generelle råd

Viden om angst

Undervisning i angstens mekanismer er en vigtig del af behandlingen, og det kan give håb at høre fra en psykolog, at når angsten eller depressionen letter ved hjælp af tid, samtaleterapi og eventuelt medicin, vil noget af angsten for helvede for en del ofte også klinge af. Viden om, hvordan psyke og tro eller generel oplevelse af mening kan påvirke hinanden er nyttig. Derfor er det også vigtigt at opsøge den rette hjælp, så psykologiske fænomener ikke åndeliggøres. (Se evt. AgapeTema 1, 2021, om spændingsfeltet mellem tro og psykologi).

Gode værktøjer i dagligdagen

Angsten har det med at gribe fat i det, den kan. En del vil opleve, at nyhedsstrømmen kan sætte en hel tankerække i gang: Kan en given krig udvikle sig til atomkrig og verdens endeligt? Vil folkestemningen vende sig mod en gruppe, man identificerer sig med? Risikerer vi religionsforfølgelse?

En del med denne type angstlidelser kan have glæde af at slette nyhedsapps på telefonen og i stedet nøje udvælge nyhedskilderne. For nogle har eksempelvis radioavisen én gang om dagen givet mindre anledning til angst end den kontinuerlige nyhedsstrøm på internettet med skarptvinklede overskrifter i gule bjælker. Andre holder helt pause fra nyheder en periode.

En del har også glæde af teknikker fra kognitiv adfærdsterapi eller andre anerkendte psykologiske metodiske tilgange. Sådanne teknikker kan for eksempel være hjælpsomme til at afsløre, hvordan man igen og igen havner i de samme tankerækker uden at komme videre.

Helt lavpraktisk kan man også overveje, hvilke tidspunkter tankerne typisk gnaver løs. Hvis min erfaring er, at jeg sjældent tænker klart mellem klokken 22 og 07, kan jeg måske aftale med mig selv, at tanker i dette tidsrum tæller ”lidt mindre” end i resten af døgnet.

Eller hvad med at afsætte bekymringstid. Afsæt et bestemt tidsrum om dagen (for eksempel 20 minutter under et bestemt træ i haven), hvor jeg må bekymre mig om det, der fylder – resten af tiden er helliget dagens øvrige gøremål.

Der kan være måder at tale om tro eller forkynde på, der på bestemte tidspunkter snarere skaber end mindsker angsten. Bøger, taler/prædikener, podcasts og YouTube-videoer kan både udfordre eller bekræfte én i antagelser og frygt. Her er kildekritisk sans vigtigt. Det kan man eventuelt spørge om hjælp til hos mennesker, hvis dømmekraft man har tillid til. Det er altid værd at lægge mærke til, om effekten eller frugten af denne viden er øget ængstelighed eller fred og glæde, lettelse og tryghed.

Behandling og håndtering af angst – særligt når det gælder trosspørgsmål

Fleksibilitet i trospraksisserne

Psykologiprofessor emeritus Kenneth Pargament har gennem mange år forsket i menneskers tro og spiritualitet.

Pargament nævner fire hovedstier, der kan hjælpe den troende med at komme i kontakt med det, der er helligt for vedkommende: Viden, fællesskab, ritualer og oplevelser. For den troende kristne kunne det hellige være Gud. Kort gengivet er det i krisetider en fordel at kende til flere af stierne, hvis den ene opleves som blokeret.

For nogle kristne med eksempelvis angst for helvede kan det at udvide repertoiret af stier eller benytte en anden sti end ens foretrukne være en hjælp. Vil man gerne i kontakt med det hellige (Gud), men oplever, at man ikke kan læse i Bibelen eller lytte til en bestemt type prædikener uden at få det fysisk dårligt, kan det være, at lystænding, det at spille/lytte til musik eller en gåtur i skoven kan opleves som mere fredfyldt. Nogle må i en periode tage en pause fra bestemte tekster i Bibelen, bestemte podcasts eller YouTube-kanaler, fordi de overskygger alt andet på en uhensigtsmæssig måde. Men disse personer kan måske finde andet, de kan opleve som opbyggende.

Er angsten først aktiveret, er det, som om ens hjerne overser al kontekst og håndplukker de ord, der forstærker angsten.  

Gå på opdagelse i troen

Man også tale om, hvordan angsten i øvrigt hænger sammen med ens eventuelle tro og gudsbillede. Har man for eksempel et indtryk af Gud som en primært straffende Gud? Her kan det være oplagt også at tale med en erfaren sjælesørger eller præst, som kan tilbyde alternative gudsbilleder.

For nogle klienter kan det være hjælpsomt at gå på opdagelse i deres egen tro – især hvis troen snarere er blevet en kilde til bekymring og frygt end til trøst og mening.

Nogle undersøger for eksempel, om der egentlig står det, man tror, i de skriftsteder, der kan skræmme. Andre må holde pause fra bestemte passager i Bibelen i en periode, fordi de medvirker til at fodre angsten.

Tal med nogen – men ikke hvem som helst

Vi ved, at de svære ting kan blive lidt lettere, når vi kan dele dem med andre. At det i sig selv kan være en lettelse at sige det unævnelige højt. Vi kan måske også få inspiration af, hvordan andre håndterer tilværelsens store spørgsmål – også dem, som ikke er så enkle at få sikre svar på. Fornyet håb og udvidelse af perspektivet og inspiration, når vi selv er blevet fastlåste i en tankegang – eller trøst, når det stadig er svært.

Man kan for eksempel gå til en sjælesørger/præst eller vís bedsteforælder, man har tillid til, så længe det er en moden person, som er god til at lytte, og som virker til at have blik for det hele menneske og ikke affærdiger én med et hurtigt svar på et svært emne.

Til videre læsning

• AgapeTema 1, 2021, Spændingsfeltet mellem tro og psykologi, Agape
• Pargament, K. (2007): Spiritually Integrated Psychotherapy. Understanding and Adressing the Sacred. The Guildford Press.
• Pargament, K.I., Oman, D., Pomerleau, J. & Mahoney, A. (2017): Some contributions to the study of the sacred. I: Religion. Vol. 47, no. 4, 718-744