Dan Månsson anmelder:
Sjælesorgens Poetik

Anmeldelse af Sjælesorgens Poetik, skrevet af Elmo Due i 2023.

• Eksistensen, 2023, Hæftet, 125 sider
• ISBN 9788741009186
• Bog 189,95 kr. E-bog 115,00 kr.

Elmo Due er en erfaren mand i sjælesorgens verden: først 13 år som fængselspræst og siden 19 år som lektor på Pastoralseminariet i København med faget sjælesorg.

Elmo Due har i tidens løb udgivet flere artikler med tematikker inden for sjælesorg. I ”Sjælesorgens Poetik” samler han en del stof i nyskrevne kapitler til kommende som udøvende sjælesørgere.

Det er ingen letlæst bog. Kapitlerne er relativt korte, men til gengæld er de indholdsmættede og kalder på langsom læsning med tid til refleksion. Præcis ligesom en sjælesorgssamtale.

”Sjælesorgens sprog er poetisk, og det har rødder i de bibelske sprog” (s.7), skriver Due i forordet. Sproget ikke blot gengiver en virkelighed, det skaber virkeligheden mellem konfident og sjælesørger. Sproget gør, at vi ikke blot fortæller, men også bliver fortalt.

Bogens kapitler knytter sjælesorgen tæt til kirkeåret og gudstjenesten.

”Det er ved at lytte til kirkeårets trøst, man selv bliver sjælesørger” (s.20). Der er for Due en stor gave i kirkeårets rytme og tekster både for sjælesørgeren selv og sjælesorgssamtalen.

Trosbekendelsens tre led danner udgangspunkt for kapitlet om trinitarisk sjælesorg. Efter et grundlæggende kapitel om den personlige samtale, knyttes i næste kapitel dåb og sjælesorg sammen i dåbssamtalen. Kapitlet om skriftemålet udvider vores perspektiv på anger og absolution. Tavshedspligten for præster har en række implikationer, som en erfaren sjælesørger som Due får formidlet videre.

De sidste tre kapitler drejer sig om død, sorg og håb. Sjælesørgeren må forud for samtalen med døende reflektere over egen død. I sørgesamtalen skal sorgen respekteres, samtidig kan den undertiden føre til en samtale om gudsforholdet. I sidste kapitel om håbet skrives blandt andet om det vikarierende håb, og om at håbet gives sprog gennem bønnen.

Bogen er læseværdig for enhver med interesse i sjælesorgens vigtige tematikker, ikke mindst kommende som udøvende præster. Der er en righoldig reference i bogen til kirkehistoriske personer, litterære personligheder og klassiske fortællinger, ligesom Due ynder at bruge fagtermer.

Jeg vil varmt anbefale bogen til enhver med interesse for sjælesorg og vilje til at grave dybere. Ikke mindst fordi Elmo Due knytter sjælesorgen så godt sammen med teologien og gudstjenesten.