Gudsforestillinger møder forkyndelse og sjælesorg

Verden er fuld af usunde gudsforestillinger, når det usunde er det, der tærer livsglæden, -modet og gudsrelationen. I forkyndelse og sjælesorg må vi være optaget af at tegne alternative gudsbilleder, som både er sande og sunde, så de bliver nærende for tilhørernes og konfidenternes trosliv.

Dan K. Månsson, sjælesørger og teolog

(Artiklen er udgivet i AgapeTema 1, 2022, om Gudsbilleder)

At mennesker har forestillinger om Gud er alment kendt. En snak på en tidligere arbejdsplads (”jeg kan ikke tro på en gud, som totalt har mistet grebet om verden”), en bemærkning fra et barn (”ham Gud må have meget store ører!”, en samtale i bibelstudiegruppen (”når jeg beder, føles det som at ligge i en enorm stor og stærk hånd”) og mange andre situationer har bekræftet dette udsagn i mit eget liv.

Kari Halstensen skriver i artiklen ”Når mine følelsers Gud, møder min tænkte Gud” side 11 i dette blad, at disse forestillinger om Gud (gudsrepræsentationer) ikke nødvendigvis er de samme som en given kirkes trossætninger.

Særligt i sjælesorgens rum møder jeg spændingen mellem den erfarede gud og den forkyndte eller ønskede gud. Eksempelvis beder én konfident (en hjælpsøgende red.) aldrig med på de to første ord i bønnen: ”Vor fader, du som…” Gud som far er dybt problematisk, fordi  hun er blevet misbrugt som barn. En anden har svært ved at sige med på trosbekendelsens første sætning: ”Vi tror på Gud Fader, den almægtige…”, fordi Gud ikke opleves som almægtig. En tredje længes efter at kunne tro på den kærlige Gud, der prædikes om: ”Jeg ved godt, at Gud er kærlig mod alle mennesker, men bare ikke mig. Gud har ikke grund til andet end at hade mig”.

Ord lander forskelligt

Den religionspsykologiske forskning fra Ana Maria Rizzuto (1979) og fremover har med afsæt i tilknytningsteorien peget på betydningen af relationens udvikling mellem forælder og barn i den tidligste del af livet som model for senere tilknytningsadfærd. Det gælder relationen til andre mennesker og Gud og for ens identitet.

Det betyder, at vi kan se en vis lighed mellem måden, der skabes relationer til andre mennesker og til det budskab om Gud, som forkyndelse i bred forstand afsætter.

Mennesker hører eksempelvis ikke en prædiken på samme måde. Det menneskelige ”filter” får ordene til at lande forskelligt, så noget bider sig fast, mens andet ikke rigtigt bemærkes. Noget fremkalder positive følelser, mens andet negative.

Når prædikenen drejer sig om Guds retfærdighed, kan den høres som en trussel af det menneske, som har livserfaringer i bagagen om mors uudholdelige millimeterretfærdighed eller fars form for egenrådige retfærdighed. Det skete for eksempel for Martin Luther, som voksede op med faderens strenghed og udtalte forventninger til sin søn. Han kunne ikke læse eller høre om Guds retfærdighed uden at høre det som Guds forventning om et syndfrit liv.

Når prædikenen drejer sig om Guds omsorg, kan en ubærlig sorg aktiveres hos den tilhører, for hvem ensomhed er en daglig grundfølelse.

At nære trosliv – med omtanke

Verden er fuld af usande gudsforestillinger, når sandheden findes i de bibelske skrifter. Verden er fuld af usunde gudsforestillinger, når det usunde er det, der tærer livsglæden, -modet og gudsrelationen.

I forkyndelse og sjælesorg må vi være optaget af at tegne alternative gudsbilleder, som både er sande og sunde, så de bliver nærende for tilhørernes og konfidenternes trosliv.

Dette indebærer en række vilkår, som det er værd at notere sig:

1) At det er ”alternative” gudsbilleder betyder, at det er andre billeder, end dem, som vedkommende i forvejen gør sig. Derfor er det nødvendigt, at forkyndere og sjælesørgere bliver fortrolige med tilhørernes eller konfidentens gudsforestillinger. I sjælesorgen sker det gennem samtalen med konfidenten. Enhver forkynder må stræbe efter at blive fortrolig med sine tilhørere eller generelt menneskers gudsbilleder. Med Søren Kierkegaards hyppigt anvendte citat: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

2) Mennesker har gode grunde til at have de gudsforestillinger, de har. De har som regel rod i levet liv, i erfaringer og relationer. Vi skal tillade mennesker at være undervejs et andet sted end os selv. At være respektfuld er blandt andet at være oprigtigt interesseret i det andet menneske.

3) Forkyndelse og sjælesorg skal være mere optaget af at ’tilbyde’ alternative gudsbilleder fra de bibelske tekster frem for at fordømme eller fratage dem deres usande og usunde gudsforestillinger. Det er langt bedre at lade mennesker selv komme til den erkendelse, at noget kan slippes, samtidig med, at de tager andre gudsbilleder til sig.

4) Vi skal i det kristne fællesskab give plads til, at mennesker kan opleve gudsbilleder vidt forskelligt uden at de dermed skal dømmes ’inde’ eller ’ude’. Det er teologisk sandt, at vi bekender troen på Gud Fader og derfor beder ”Vor Fader”. Nogle har det godt med forestillingen om Gud som vores far, mens andre får helt andre indre billeder af en far, som ikke ønskelige med tanke på gudsrelation.

Når vi vidner om vores trosliv, kan det give plads til andre, når vi markerer, at det er vores oplevelse, og at vi godt ved, at andre har andre erfaringer af Gud.

I forkyndelsen kan det tilsvarende give plads, at vi med frimodighed proklamerer Bibelens budskab om Gud og med få ord anerkender, at det kan lande forskelligt hos tilhørerne.

Til videre læsning

  • Andersen, Leif (2015). Kroppen og ånden. Bind 1. Fredericia: Kolon. Det første afsnit i bogen (pp.19-88) har overskriften ’Gudsbilleder’.
  • Malm, Magnus (2003). Bag billedet. Om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed. Helsinge: Boedal.
  • Rizzuto, Ana-Maria. 1979. The Birth of the Living God. A Psychoanalytic Study. Chicago: The University of Chicago.
Dan Månsson
Dan Månsson, projektleder i Agape

STØT AGAPES ARBEJDE

TAK, om du vil bære med ved at give Agape en gave. Agape er afhængig af vores mange, gode støtter, og enhver gave gør en forskel!

MobilePay: 94 907

Med MobilePay kan du nemt støtte Agapes arbejde med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

Agapes konto:

Bank: Sparekassen Kronjylland
Bankkonto: 6190 0003562409
CVR: 18191288

Kortbetaling via hjemmesiden:

Giv en gave med kort via hjemmesiden

TAK for enhver gave!

Se også:

Blikkets betydning i sjælesorgens rum

Traditionelt beskæftiger sjælesorg sig med det talte sprog, lytten og refleksion. Men sjælesorg handler om andet og mere. I denne...

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Anmeldelse: Sjælesorgens Poetik

Anmeldelse af Sjælesorgens Poetik, skrevet af Elmo Due i 2023. Eksistensen, 2023, Hæftet, 125 sider ISBN 9788741009186 Bog 189,95 kr....

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Portrættet tegnes i mellemrummet

I denne artikel sætter vi fokus på betydningen af, at sjælesørgeren kender sig selv. Af Annette Bech Vad, landsleder i...

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Når Superman kommer for tæt på kryptonit…

… et essay om det at være sårbar som sjælesørger. Af sognepræst og lektor Lars Kruse Den hollandsk-amerikanske præst Henri...

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Trivsel efter magtmisbrug

Har du været udsat for magtmisbrug? I denne artikel vil jeg præsentere nogle redskaber, der kan hjælpe dig på rejsen...

Håb, Magt, Psyke og tro, Relationer, Skyld og tilgivelse

Skal sjælesorgen tage økosorg (mere) alvorligt?

I terapilokalet møder Agapes psykologer flere og flere klienter (hovedsageligt unge), der frygter for klodens fremtid på grund af klimaforandringerne....

Frygt og angst, Mennesket og klima, Sjælesorg

7 råd til at undgå udbrændthed og stress

Af Simone Ingemann Kusk, psykolog Som præst eller anden tjenesteleder er du på mange måder særligt udsat for at brænde...

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Må vi lige minde om tavshedspligten?

Lov, moral og gråzoner: Tavshedspligt i sjælesorgens rum kræver mere end et kig i lovbøgerne.   Af projektleder Dan K....

Psyke og tro, Sjælesorg, Skam, Skyld og tilgivelse

Olavskirken ved Modum Bad

Mellem Modum Bads hovedbygning og kløften ”Verdens Ende” ligger en sekskantet, smuk, norsk trækirke. Når man træder over tærsklen ind...

Sjælesorg

OMSORG FOR ÅND OG SJÆL – MEN HVAD MED KROPPEN?

Kristen sjælesorg beskæftiger sig traditionelt med det talte sprog, lytten og refleksion. Men hvordan kan vi tænke omsorg for hele...

Lidelse, Psyke og tro, Sjælesorg, Skyld og tilgivelse, Stress, Tilgivelse

Gud må holde mig fast

Inger og Kjelds børn blev seksuelt krænket af et menneske fra familiens omgangskreds. Jeg har besøgt forældreparret for at tale...

Sjælesorg, Tilgivelse

Jeg manglede et sprog for min sorg

Dette er fortællingen om en eksistentiel rejse, der begyndte, da livet en novemberdag i 2015 på et splitsekund blev fuldstændig...

Psyke og tro, Sjælesorg

Sjælesorgens midler

I sjælesorgen kan man gøre brug af forskellige midler, som kan få afgørende betydning for det enkelte menneske. Bøn Bøn...

Sjælesorg

Sjælesorg i en coronaramt verden

Alle kan til enhver tid kontakte en kirke og få hjælp til at finde en sjælesørger. Men hvad er sjælesorg...

Corona-krisen, Sjælesorg

Tavshedspligt

Tavshedspligten er en afgørende forudsætning for sjælesorg, uanset hvem der udøver den. Præstens tavshedspligt er imidlertid særlig, fordi den er...

Sjælesorg

Krænkelser i sjælesorg

Det er sjælesørgerens ansvar, at den fortrolighed, der opstår i sjælesorgens rum, behandles med respekt og ikke fører til krænkelser....

Sjælesorg

Sjælesorg som envejskommunikation

Sjælesorg i forkyndelsens rum Gunnar Elstad skriver i en af sine grundbøger om sjælesorg, at en sjælesørgers opgave er at...

Sjælesorg

Rørt, ramt, rystet

Tag vare på dig selv som sjælesørger! Der sidder en kvinde i stolen over for mig. Hun fortæller om sin...

Sjælesorg

Med Jesus som forbillede

Sjælesorg har altid været en del at kirkens diakoni og har varieret i form og indhold gennem tiden. Sjælesorgens teologiske...

Sjælesorg

Pilotprojekt

Aida Hougaard Andersen og Ole Rabjerg, psykologer i Agape, arbejder i øjeblikket med at indsamle data omkring troens betydning i...

Psyke og tro