Trivsel efter magtmisbrug

Har du været udsat for magtmisbrug? I denne artikel vil jeg præsentere nogle redskaber, der kan hjælpe dig på rejsen mod større trivsel.

Michelle Lind Kappel, aut. psykolog i Agape

Som psykolog har jeg gennem årene mødt mange mennesker, der ikke trives – og hvor magtmisbrug eller manipulation har spillet en væsentlig rolle. Det kan være mennesker, der er flygtet fra det ekstreme magtmisbrug: krig og forfølgelse – og som ikke kan blive fri af deres fortid. Men det kan også være mennesker, der har været en del af værdibaserede fællesskaber, hvor de måtte gå på kompromis med deres psykiske sundhed for at kunne være en del af fællesskabet, og som ikke kunne slippe fri fra de mønstre, de havde fået indlært. Der er flere åbenlyse forskelle mellem det at opleve krig, tortur og forfølgelse og det at opleve magtmisbrug eller manipulation i et værdibaseret fællesskab. Men set fra et psykologisk perspektiv kan der være nogle ligheder, som er værd at notere, hvis man ønsker hjælp til at komme videre:

• Det, man har oplevet, kan have aktiveret det biologiske
overlevelsessystem på en måde, der fører til et konstant
forhøjet alarmberedskab.
• Det, man har oplevet, kan have påvirket den måde,
man tænker på – særligt de grundlæggende overbevisninger
om sig selv, andre mennesker og verden.
• Det, man har oplevet, kan påvirke ens handlinger længe
efter, det er overstået – også selvom man med sin
fornuft ønsker noget andet.

DET BIOLOGISKE OVERLEVELSESSYSTEM

Når vi udsættes for en belastning, der overstiger vores egen formåen til at håndtere den, aktiveres det sympatiske nervesystem. Hjerteaktiviteten øges, puls og blodtryk stiger, blodet pumpes til musklerne, blodsukkeret stiger, luftvejene udvides, og pupillerne bliver større. Alt sammen noget, der skal til for at indstille vores system på kamp eller flugt. Efter en periode med aktivitet i det sympatiske nervesystem sker helt naturligt en aktivitet i det parasympatiske nervesystem. Hjerteaktiviteten sænkes, puls og blodtryk falder, og pupillerne trækker sig sammen. I denne tilstand kan vi hvile, fordøjelsen sætter ind, og kroppen restituerer og genopbygges. Men hvis det sympatiske nervesystem har været aktiveret i ekstrem grad eller over lang tid, bliver det mere sensitivt. Det bliver så at sige ”bedre til at opfange potentielle farer”. Man kan sige, at det er kroppens måde at hjælpe os med at overleve. Men det har negative konsekvenser. Dels er det voldsomt energikrævende at være i højt alarmberedskab. Dels kan man komme til at opfange faresignaler, hvor der ikke er fare på færde. Samtidig sker det på bekostning af aktivitet i det parasympatiske system, idet det ikke er muligt at have aktivitet i begge systemer på samme tid. Vi kan altså ikke hvile eller restituere, når vi er på vagt. Det giver sig selv, at flugt, krig og forfølgelse kan aktivere det biologiske overlevelsessystem. Men hvad er det ved værdibaserede fællesskaber, der gør, at de kan aktivere noget så grundlæggende i os? Det kan der være mange svar på. Men et af svarene er, at vi som mennesker er totalt afhængige af andre mennesker for at overleve. Det lille spædbarn overlever ikke uden hjælp fra andre til at opfylde dets basale behov. Vi er altså helt fra starten af livet indstillet til at orientere os mod fællesskabet. Desuden rummer vi som mennesker både potentialet til at tage magt og at underkaste os den. Ellers ville vi ikke kunne organisere os i fællesskaber og større samfund og leve fredeligt med hinanden. Det ville blive alles kamp mod alle. Hvis vi således oplever en trussel om at blive ekskluderet fra fællesskabet, vil det af vores system opleves som en trussel mod vores overlevelse. Vi kan være villige til at gå langt i kompromiset med vores egne behov, ønsker og grænser for at bevare en plads i fællesskabet. Når fællesskaberne så har en åndelig eller religiøs dimension, kan de blive en “repræsentant for relationen til Gud”. Det giver en ekstra dimension til magten og til den risiko, der er forbundet med at blive ekskluderet.

GRUNDLÆGGENDE OVERBEVISNINGER

Det, vi lærer at tro os om selv, i situationer, der har aktiveret vores overlevelsessystem, har det med at blive generaliseret på en måde, så vi kommer til at tro, at det fortæller hele sandheden om os. Hvis man gentagne gange får det indtryk fra fællesskabet, at “når man er troende, er man glad”, men man ikke selv oplever at være glad, kan man komme til at konkludere, at man er forkert, eller at der er noget galt med en. Det er ikke nødvendigvis bevidst, men det bliver til en måde at tænke om sig selv på, som kan påvirke den måde, man handler i andre situationer. Det kan have været en hensigtsmæssig overlevelsesstrategi i det fællesskab, man var en del af. Men når konteksten ændrer sig, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt.

JEG VED DET GODT MED MIN FORNUFT – MEN JEG KAN IKKE HANDLE EFTER DET

Selvom man flytter sig fra fællesskabet eller fra den relation, som har været manipulerende, så kan det opleves, som om relationen flytter med. Måske har man fået øje på med sin fornuft, at det ikke giver mening at være glad hele tiden, når livet kan byde på smerte, sygdom og død. Men man bliver alligevel skuffet over sig selv, hvis man mærker andre følelser end glæde. Inden for traumeforskningen taler man om, at “kroppen husker”. Det biologiske overlevelsessystem har “lagret” potentielle farer og forsøger at beskytte individet mod at komme i farlige situationer igen. Det kan tage lang tid, før kroppen opdager, at konteksten har ændret sig. Og det er sjældent tilstrækkeligt at ”tale til fornuften”, hvis kroppen skal forstå, at der ikke længere er fare på færde. Kroppen har behov for at erfare det.

DET FIREDIMENSIONELLE MENNESKESYN OG MAGTMISBRUG ELLER MANIPULATION

I Agapes psykologklinik arbejder vi ud fra det firedimensionelle menneskesyn. Grundlæggende er der tale om en model, som består af fire dimensioner i menneskelivet: den biologiske, den psykologiske, den sociale/relationelle og den eksistentielle.

De fire dimensioner påvirker hinanden på kryds og tværs. Ligeledes kan der i samspillet mellem de fire dimensioner være faktorer, der henholdsvis understøtter og udfordrer menneskets trivsel. For både fysisk og psykisk sygdom/mistrivsel gælder det, at det er en kombination af biologi og miljø (relationelle, sociale, og eksistentielle faktorer), der har indflydelse på, hvorvidt vi trives. Det betyder også, at det at ”trives” ikke nødvendigvis er et ”enten/eller-spørgsmål”. Der er tale om et kontinuum, hvor man kan flytte sig frem og tilbage livet igennem, og der kan være mange faktorer, der spiller ind.
Når man skal forstå, hvad der sker med et menneske, der har været udsat for magtmisbrug eller manipulation i et værdibaseret fællesskab, og som efterfølgende oplever mistrivsel, kan det være hjælpsomt at se på, hvilke effekter det kan have på de fire dimensioner:

REJSEN MOD TRIVSEL PÅ DE FIRE DIMENSIONER

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af de reaktioner, der er beskrevet ovenfor, er det væsentligt, at du også læser dette: Der er håb for, at de konsekvenser, det har haft, ikke skal blive ved med at have magt over dit liv. Første skridt kunne være at reflektere over dit eget liv ud fra de fire dimensioner. Her kan du tage udgangspunkt i ”trivsels-spørgsmålene”, som du finder i bunden af artiklen.

Idealet for “trivsel” eller ”psykisk sundhed” er ikke ”at være glad hele tiden”. Det handler om at reagere relevant på det, vi møder. At tale sandt om sig selv. At tillade sig selv at være ked af det, når vi oplever tab. At tillade sig selv at være vred, når vi oplever grænseoverskridende adfærd/uretfærdighed. At tillade sig selv at mærke kroppens signaler som sult, træthed, smerte og efterfølgende reagere relevant. At tillade sig selv at vælge relationer/fællesskaber, hvor man kan tale sandt om sig selv. Målet er så at sige ærligt at forholde sig til, hvordan det står til på alle fire dimensioner (ikke hvordan vi synes, vi burde have det) – og træffe valg på baggrund af det.

HVORDAN KAN JEG BEGYNDE REJSEN MOD TRIVSEL?

Det første råd, jeg giver til mennesker, der ikke kan slippe fri af fortiden, er at drage omsorg for deres beroligelsessystem. Helt konkret handler det selvfølgelig om at komme væk fra det, der er farligt. Når det er sket, handler det om at vende sig mod det, der kan forbindes med glæde, ro, hvile, tryghed og lyst. Det er alt sammen med til at aktivere beroligelsessystemet. Vi kan ikke med fornuften fortælle vores krop, at “nu er faren ovre”. Kroppen skal erfare det. Vi skal tale kroppens sprog – for eksempel ved hjælp af en dyb og rolig vejrtrækning, ved at drage omsorg for kroppens basale behov eller ved at omgive os med mennesker, der kommunikerer til os, at vi er værdifulde, som vi er. Dernæst kan man begynde at lege detektiv i forhold til sine egne reaktionsmønstre. Når man oplever, at man handler på måder, der ikke stemmer overens med, hvad man ønsker, eller hvad fornuften siger, kan man efterfølgende spørge sig selv: Gad vide, hvad jeg kommer til at tro om mig selv i denne situation? Er det virkelig det, jeg gerne vil tro om mig selv? Kunne der være noget mere hensigtsmæssigt at tænke, nu hvor jeg er i denne nye/trygge kontekst? Er der noget eller nogen i mit liv, der ville kunne hjælpe mig til at tænke mere hensigtsmæssigt? Endelig kan man søge hjælp i samtaler med en psykolog, der har erfaring med at arbejde med traumer. Traumefokuserede metoder kan hjælpe med at understøtte beroligelsessystemet og at bearbejde de hændelser, der har lagt grunden til de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Man kan arbejde med de grundlæggende overbevisninger, så man kan komme til at handle mere hensigtsmæssigt i fremtiden. Sagt med andre ord; terapien kan hjælpe dig til, at fortid forbliver fortid, og nutid bliver nutid.

TIL VIDERE LÆSNING

Model for det fire-dimensionelle menneskesyn – tegnet frit efter DeMarinis, 2008 og la Cour, 2019.

• laCour, Peter. (2009). ”Elementer til en moderne, dansk religionspsykologi” Ph.d. afhandling, Københavns
  Universitet, 2009
• DeMarinis, V. (2008). The Impact of Postmodernization on Existential Health in Sweden: Psychology of Religion’s Function in Existential Public Health Analysis. Archive for the Psychology of Religion/Archiv für Religionspychologie, 30, 57-74.

TRIVSELSSPØRGSMÅL

Inden for hver dimension kan der være faktorer, der hhv. understøtter og udfordrer menneskets trivsel nu og her:

Psykologisk:
o Hvad tænker du om dig selv? Er du god nok, som du er? Er du værd at elske? Er
dine behov ligeså vigtige som andres?
o Hvad tænker du om andre/verden? Er de/den grundlæggende tryg?
o Hvordan har du det med dine følelser? Er det let for dig at mærke, hvad du føler? Er
det ok for dig at give udtryk for dine følelser?
o Hvad forventer du af dig selv? Forventer du det samme af dig selv som af andre?
o ”Den indre stemme”: hvordan taler du til dig selv?

Biologisk:
o Er din krop rask – eller har du f.eks. smerter?
o Hvordan har du det med din krop? Vil du gerne passe på den?
o Lytter du til din krops signaler om basale behov? Hvile, mad, søvn?
o Hvordan har du det med at bruge dine sanser? Indre og ydre?

Eksistentielt:
o Hvad giver mening i dit liv? Hvad betyder det for dig?
o Hvad drømmer du om eller håber på?
o Oplever du at din tro passer til det levede liv?
o Er der elementer i din tro, der særligt understøtter din trivsel?
o Er der noget, du kan gøre, som giver mening eller ro (bøn, kontakt med naturen, kirkegang, meditation, bibellæsning etc.)
o Er der elementer i din tro, der udfordrer din trivsel?

Relationelt/socialt:
o Hvordan har du det med dine relationer?
o Kan du være dig selv?
o Hvordan har du det med at bede om hjælp?
o Hvordan har du det med at sætte grænser?
o ”Sociale faktorer”: bolig, økonomi, uddannelse, civil-status, mulighed for at opfylde basale behov m.v.