Når et barn mistrives, er det ikke altid tydeligt fra starten. Mange børn holder sammen på sig selv eller bruger al deres energi på at opføre sig ”normalt”, når de er ude. Til gengæld kan de være fuldstændig brugte og har nemmere til opgivenhed eller konflikt, når de kommer hjem.
Af psykolog Charlotte Falch Marquardt
Hvordan ser mistrivsel ud?
Som forælder kan man holde øje med mistrivsel ved at kigge efter forandringer i barnets adfærd og typiske mønstre, fx:
- Nedtrykt og/eller opgivende
- Irritabel, på tværs og kommer nemt i konflikt
- Trækker sig fra venner og sociale sammenhænge
- Klager over ondt i mave eller hoved
- Tilbagegang i udvikling (fx tisser i sengen, selvom barnet er vokset fra det)
- Koncentrationsvanskeligheder
- Klarer sig dårligere fagligt end normalt
Det er helt naturligt for alle mennesker, at have perioder i livet, hvor ovenstående kendetegn vil træde frem. Man kan skelne mellem periodisk og alvorlig mistrivsel ved at kigge på graden af, hvor hæmmet barnet er af sine udfordringer. Hvis barnet over en periode har været så hæmmet, at det ikke kan engagere sig alderssvarende i skole-, familie- og fritidsliv, er det en god idé at opsøge hjælp.
Fra individfokus til omgivelsesfokus
Uanset barnets alder gør det ondt som forælder at se, at ens barn ikke trives. Hver dag er en læring i forhold til at navigere i, hvordan man bedst kan være forælder for netop det barn. Ofte kommer fokus til at være på barnet, der ikke trives. Hvad er der mon galt med barnet? Og hvordan kan barnet få den rette hjælp? På den måde bliver fokus ofte individbaseret og det er nemt at overse den virkelighed, der er rundt om barnet.
Når et barn ikke trives, er det mindst lige så vigtigt at kigge på, hvad der foregår rundt om barnet. Det er både med henblik på at forstå barnet bedre, men også forstå, hvordan barnets omgivelser bliver påvirkede. Barnet indgår som regel i en familie med nogle forældre og sommetider også nogle søskende. Når ét familiemedlem ikke trives, vil det også påvirke resten af familien. Nedenstående vil særligt belyse forældreperspektivet.
Forældredynamikker
Når et barn ikke trives, er det naturligt at begynde at lede efter forklaringsmodeller og at stille spørgsmål som: Er jeg ikke god nok som forælder? Er det min skyld? Overser jeg noget? Har jeg opdraget mit barn dårligt? Skyld, skam og en følelse af afmagt kan vælde ind over et bekymret forældresind.
Når et barn mistrives, vil man som forældre ofte opfatte og agere forskelligt – simpelthen fordi man er forskellige mennesker med forskellige erfaringer, personlige træk og temperament. Disse forskelligheder kan i nogle tilfælde bidrage til komplicerede dynamikker mellem forældrene og i forældre-barn relationen. Eksempler på sådanne dynamikker kunne være:
- En af forældrene (ofte mødre) påtager sig en mæglerrolle mellem barnet og den anden forælder. Dette kan medføre stor udtrætning hos mægleren og afstand til den anden forælder. Hos den anden forælder kan det skabe fornemmelsen af, at mægleren holder med barnet eller at mægleren underminerer den anden forælder.
- Barnet knytter sig mere til og efterspørger mere hjælp fra den ene forælder. Det kan medføre stort omsorgsansvar og udtrætning hos den primære omsorgsforælder. Det kan også efterlade den anden forælder handlingslammet eller med følelse af at være nytteløs. Sommetider giver det også den ikke-primære forælder følelsen af, at dennes partner er utilgængelig både fysisk og mentalt.
- Barnets adfærd kommer til at blive opfattet som en provokation/overskridelse af forælderens grænser. Reaktionen kan enten være at trække sig eller blive vred/irritabel. Reaktionerne kan skabe afstand mellem forælder og barn og/eller bidrage til eskalering.
- At blive eller føle sig handlingslammet som forælder, fordi det er svært at finde den rette grænse mellem at presse på/fastholde krav – og samtidig give snor og have forståelse ift. barnets udfordringer.
Hjælp til dig er hjælp til dit barn
Som forælder kan man i den grad blive presset af, at ens barn ikke trives. Det kan ramme både opfattelse af egen forælderevne, forholdet til ens partner og relationen til ens barn. Så hvad kan man gøre som forælder? Først og fremmest gælder reglen, at hjælp til dig er hjælp til dit barn. Hvis du som forælder bliver bedre udrustet, opladt og får nyt gåpåmod, vil det have en afsmittende effekt på dit barn. Du kan ikke nødvendigvis ændre det, der er svært for dit barn – men du kan være med til at ændre tilgangen til og rammerne om barnet. Her er et par refleksioner til dig som forælder:
- Husk at se det bredere billede: Barnets udfordringer kan ikke forstås som en individuel problemstilling. Hvad er ellers vigtige faktorer i barnets trivsel? Relationer, omgivelser, hverdagsstruktur, institutionsliv mm.
- Vær nysgerrig på dine egne og din partners reaktioner på barnets udfordringer og mistrivsel. Hvordan påvirker det jeres relation og problemløsning? Er der noget, du/I gerne vil forsøge at ændre?
- Alt er ikke afhængigt af dig som forælder! Der er desværre mange røster (også fagprofessionelle), der tillægger forældre alt for stort ansvar for, om det går barnet godt eller ej. Du må gerne turde stole på, at der er andre vigtige mennesker, der kan være med til at forme og tage ansvar for dit barn. I praksis betyder det, at turde spørge om pasning, legeaftaler og at sende barnet til fritidsaktiviteter – også selvom du kan være bekymret for, at barnet fylder for meget eller er til besvær.
- Der er mange måder at være forældre på. Lige så forskellige som børn er, lige så forskelligt kan forældreskabet se ud. Luk Instagram, Facebook eller den podcast, du tænkte, du skulle høre. Der er mange eksperter, der alle bidrager med forskellige (og nogle gange modsatrettede råd). Det kan bidrage til mere forvirring og følelse af utilstrækkelighed. Mangler du et godt råd, så gå til en, du stoler på og som kender din virkelighed, fx dine egne forældre eller en god ven.
Læs også: Som pårørende til et barn i mistrivsel er sorgen virkelig