Som pårørende til et barn i mistrivsel er sorgen virkelig

I nyhederne har man gennem den sidste tid kunnet høre, at et stigende antal børn og unge mistrives på en eller flere parametre. Statistikkerne er nedslående fakta, og bag dem står virkelige børn og deres familier.

Af psykolog Charlotte Falch Marquardt

Gennem mit tidligere arbejde i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) fik jeg lov til at bevidne de børn og familier, hvor vi sammen måtte gå på opdagelse, for at finde årsagerne til mistrivslen. Årsagerne kan være mange; lige fra ubalance i familielivet eller dårlige klassefællesskaber til faglige vanskeligheder, sociale udfordringer, koncentrationsvanskeligheder og mulige diagnoser. Dette er bare nogle af udfordringerne.

Den svære sorg som pårørende til et barn i mistrivsel

Som forældre kan det være yderst sårbart, når ens barn rammes af mistrivsel. Er barnets udfordringer af mere blivende af karakter, eksempelvis grundet psykiatrisk diagnose (fx ADHD eller autisme), kan mistrivslen opleves endnu tungere. Ofte forbindes ordet ”sorg” med at have mistet noget, eller at nogen er død. Når man er forældre til et barn med mere ”usynlige” udfordringer, kan sorgen ofte være svær at placere og få givet en stemme. Sorgen kan dog være lige så virkelig. Selvom man ikke som sådan har mistet nogen, har man måske måttet tage afsked med en bestemt forestilling om familielivet. Det kan også være, man sørger over, at ens barn ikke kommer til at opnå samme milepæle i livet, som andre børn og unge. Helt naturligt vil vores fokus ofte være på barnet, der har det svært. Virkeligheden er dog, at det sjældent bare er barnet, der rammes. Ofte vil også forældre og søskende være påvirket. Netop derfor er det så vigtigt, at hjælp bliver givet på mange måder – og ikke kun til barnet alene.

Pas på de forsimplede forklaringer

I forsøget på at forstå mistrivslen kommer velmenende voksne omkring barnet nemt til at opstille forsimplede årsagsforklaringer. Det medfører, at man nemt kan fastlåse sig på én forklaring på, hvorfor barnet mistrives. Skole og hjem kan gensidigt komme til at pege på hinanden som årsagerne til, at barnet ikke trives. De voksne omkring barnet kan også komme til at fokusere på en diagnose hos barnet og kan glemme at overveje, om der kunne være andre forklaringer på den manglende trivsel. Årsagerne bag mistrivsel er ofte en kompleks sammenblanding af familieliv, institutionsliv, sociale relationer, samfundspåvirkninger og barnets egne vanskeligheder.

Er vi pylrede eller dårlige forældre?

I mit PPR-arbejde har jeg af og til oplevet forældre til børn i mistrivsel, der var bekymrede for, om andre syntes, de var for pylrede eller dårlige forældre. Det har ikke været uvant for dem at møde andre, der kunne udtale ting som: ”Barnet må tage sig sammen og lære, hvad der er rigtigt og forkert.” – ”Det er vist et spørgsmål om opdragelse.” – ”Der er da ingenting, når barnet er hos os.” Sådanne udtalelser gør det endnu tungere at løfte forældreansvaret for et barn, der har det svært. Ofte står forældrene i en afmagtsposition, hvor de på én gang skal håndtere hverdagens udfordringer og konflikter – og navigere i samarbejdet med børnehave/skole, PPR, socialrådgivning og måske hospitalsvæsenet. Heldigvis har vi et system i Danmark, der er skruet sammen til at hjælpe familier og børn i svære situationer. I praksis er det dog varierende, hvordan familier føler sig hjulpet af det offentlige system.

Læs også: Er du forælder til et barn i mistrivsel?