I nyhederne har man gennem den sidste tid kunnet høre, at et stigende antal børn og unge mistrives på en eller flere parametre. Statistikkerne er nedslående fakta, og bag dem står virkelige børn og deres familier.
Af psykolog Charlotte Falch Marquardt
Gennem mit tidligere arbejde i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) fik jeg lov til at bevidne de børn og familier, hvor vi sammen måtte gå på opdagelse, for at finde årsagerne til mistrivslen. Årsagerne kan være mange; lige fra ubalance i familielivet eller dårlige klassefællesskaber til faglige vanskeligheder, sociale udfordringer, koncentrationsvanskeligheder og mulige diagnoser. Dette er bare nogle af udfordringerne.
Den svære sorg som pårørende til et barn i mistrivsel
Som forældre kan det være yderst sårbart, når ens barn rammes af mistrivsel. Er barnets udfordringer af mere blivende af karakter, eksempelvis grundet psykiatrisk diagnose (fx ADHD eller autisme), kan mistrivslen opleves endnu tungere. Ofte forbindes ordet ”sorg” med at have mistet noget, eller at nogen er død. Når man er forældre til et barn med mere ”usynlige” udfordringer, kan sorgen ofte være svær at placere og få givet en stemme. Sorgen kan dog være lige så virkelig. Selvom man ikke som sådan har mistet nogen, har man måske måttet tage afsked med en bestemt forestilling om familielivet. Det kan også være, man sørger over, at ens barn ikke kommer til at opnå samme milepæle i livet, som andre børn og unge. Helt naturligt vil vores fokus ofte være på barnet, der har det svært. Virkeligheden er dog, at det sjældent bare er barnet, der rammes. Ofte vil også forældre og søskende være påvirket. Netop derfor er det så vigtigt, at hjælp bliver givet på mange måder – og ikke kun til barnet alene.
Pas på de forsimplede forklaringer
I forsøget på at forstå mistrivslen kommer velmenende voksne omkring barnet nemt til at opstille forsimplede årsagsforklaringer. Det medfører, at man nemt kan fastlåse sig på én forklaring på, hvorfor barnet mistrives. Skole og hjem kan gensidigt komme til at pege på hinanden som årsagerne til, at barnet ikke trives. De voksne omkring barnet kan også komme til at fokusere på en diagnose hos barnet og kan glemme at overveje, om der kunne være andre forklaringer på den manglende trivsel. Årsagerne bag mistrivsel er ofte en kompleks sammenblanding af familieliv, institutionsliv, sociale relationer, samfundspåvirkninger og barnets egne vanskeligheder.Det er vigtigt ikke at forsøge at ”kloge” i familiens situation. Spørg i stedet nysgerrigt ind til deres oplevelser og forståelser af situationen. Ofte har forældrene mest af alt brug for at blive mødt og forstået. En anden måde at hjælpe på er helt konkret at spørge, hvordan du kan støtte familien. Det kunne fx være at passe barnet eller barnets søskende, komme med mad til fryseren, hjælpe med rengøring – eller måske har familien brug for en helt femte type hjælp.
Er vi pylrede eller dårlige forældre?
I mit PPR-arbejde har jeg af og til oplevet forældre til børn i mistrivsel, der var bekymrede for, om andre syntes, de var for pylrede eller dårlige forældre. Det har ikke været uvant for dem at møde andre, der kunne udtale ting som: ”Barnet må tage sig sammen og lære, hvad der er rigtigt og forkert.” – ”Det er vist et spørgsmål om opdragelse.” – ”Der er da ingenting, når barnet er hos os.” Sådanne udtalelser gør det endnu tungere at løfte forældreansvaret for et barn, der har det svært. Ofte står forældrene i en afmagtsposition, hvor de på én gang skal håndtere hverdagens udfordringer og konflikter – og navigere i samarbejdet med børnehave/skole, PPR, socialrådgivning og måske hospitalsvæsenet. Heldigvis har vi et system i Danmark, der er skruet sammen til at hjælpe familier og børn i svære situationer. I praksis er det dog varierende, hvordan familier føler sig hjulpet af det offentlige system.
- Vær nysgerrig på barnets egen fortælling. Hvad er barnets egen forståelse af, hvorfor det er svært lige nu?
- Vær nådig over for dig selv, når der opstår konflikter eller svære situationer. Du er stadig i gang med at lære at forstå dit barn.
- Udtryk dine bekymringer til barnets børnehave/skole og bed om et møde.
- Ved behov kan du bede om, at børnehave/skole også inviterer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og/eller socialrådgivningen med til et møde for at afklare hvilken rådgivning og hjælp, de kan tilbyde.
- Vær frimodig og spørg om hjælp i dit netværk – fx til aflastning, madlavning eller rengøring.
- Tillad dig selv opladningstid væk fra barnet – både alene og med din partner.
- Vær åben om, hvad I kæmper med til fx familie og forældrene til børnene i klassen.
- Opsøg viden (fx podcasts og bøger).
- Overvej at bruge Solsikkesnoren, når I er hjemmefra.
Læs også: Er du forælder til et barn i mistrivsel?